Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Danmarks største Apple-butik klar til åbning

Humac-butikken i Illum ligger i stueplan ved Pilestræde
Foto: Humac



Om Humac:

Humac-kæden havde frem til 2013 10 butikker i Danmark, men overtog i 2014 Eplehuset og har derefter åbnet yderligt 5 butikker. Derved er kæden nu Danmarks største Apple-forhandler med 22 butikker og 4 serviceværksteder.

Humac er ejet af Inventive Retail Group fra Moskva, som driver monobrand-butikker inden for blandt andet Apple, Samsung, Sony, Lego og Nike.

Humac-kæden beskæftiger 255 medarbejdere.

Kilde: Humac

Wednesday den 11 November 2015 kl. 08:44 af: Søren Duran Duus

Torsdag åbner Humac-kæden sin butik nummer 22 i Danmark. Og det bliver en særlig en af slagsen.

Forventningerne er enorme hos Humac, når kæden torsdag klokken 10 i denne uge slår dørene op til Danmarks største Apple-butik.

Det lægger Humacs administrerende direktør, Michael Bech, ikke skjul på i et interview med detailfolk.dk.

- Butikken har det ypperste inden for Apples produkter, både med hensyn til sortiment og avancerede, lækre præsentationer af produkter, fortæller Michael Bech.

Landets største Apple-butik er placeret i stormagasinet Illum i indre København.

Lokationen er ikke tilfældig, eftersom Illum den seneste tid har samlet en lang række af verdens førende brands inden for mode og design samt ombygget stormagasinet til - ifølge Michael Bech - Nordens flotteste og stærkeste inden for de bedste brands.

LÆS OGSÅ: Humac' topchef: Danske detailledere mangler fokus på kundeoplevelsen

Nu 22 butikker

Humac-butikken i Illum er på 255 kvadratmeter, mens andre Humac-butikker oftest er på omkring 180 kvadratmeter.

- Butikken er en state of the art, fastslår Humac-direktøren over for detailfolk.dk.

Humac vokser kraftigt som butikskæde og har senest mandag åbnet en butik i Aalborg Storcenter. Kæden har nu 22 butikker med åbningen i Illum, og Humac forventer at åbne endnu en butik inden jul, siger Michael Bech.

Humac-butikken i Illum vil beskæftige 28 medarbejdere, som alle er uddannet og trænet i betjening og opsætning af Apples produkter.

Humac er endnu ikke helt igennem den turnaround, som skal vende udviklingen i elektronikkæden. Da kæden i marts fremlagde nyeste årsregnskab – for 2013/14 – var det for andet år i træk med underskud. Denne gang med et underskud på 2,3 millioner kroner på bundlinjen mod et minus på 3,2 millioner kroner året før.

LÆS MERE I: Humac i nyt millionunderskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD