Dagligvarebutikker jubler: Se vinderne af årets fødevarepriser
Landbrug & Fødevarer hædrer supermarkedernes bedste fødevareafdelinger. - Vi har kæmpet i tre år, jubler en af vinderne.
Til Fødevaredagen på Hindsgavl Slot har Landbrug & Fødevarer igen hædret de bedste fødevareafdelinger, som dagligvarebutikkerne kan byde på. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.
Prisen for årets bedste frugt- og grøntafdeling i kategorien for supermarkeder gik til Kvickly i Holte, mens Rema 1000 trak det længste strå blandt discountbutikkerne.
- Det er helt fantastisk, det her! Det er noget, vi har kæmpet for i over tre år, siger Louise Cronholm til organisationen. Hun er frugt- og grøntansvarlig i Kvickly i Holte.
De røde og hvide priser
Priserne for årets bedste mejeriafdelinger gik til Bilka One Stop i det københavnske shoppingcenter Field’s og Lidl i Skive.
- De to vinder-butikker skiller sig ud ved at inspirere til brug af mejeriprodukter med et hav af gode sameksponeringer i hele butikken, siger Vickie Enné Ryge. Hun er jurymedlem og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
Blandt slagterne kunne Jakob Magnusson fra Meny i Præstø sætte tænderne i prisen. Det samme kunne Mark Purkjær og Bjarke hensen fra Slagter-Riget i Aarhus.
- Hos vinderne går man en ekstra mil for at gøre sine kunder glade og for at sikre, at de kommer tilbage efter mere godt kød, skriver Landbrug & Fødevarer i sin begrundelse.
- Det kommer til udtryk i såvel den mundtlige kommunikation med kunderne, men også gennem tydelige oplysninger på skilte og kødpakker, fortsættes der.
OVERBLIK OVER FØDEVAREPRISERNE:
Frugt- og grøntprisen
’Discount’
- Fakta, Hobro
- Lidl, Vejle
- Rema 1000, Marienlund, Odense - VINDER
’Supermarkeder/hypermarkeder’
- Bilka, Skalborg
- Føtex, Helsingør
- Kvickly, Holte - VINDER
Mejeriprisen
’Discount’:
- Mejeriansvarlig Peter Holbæk Gregersen, Lidl, Skive - VINDER
- Mejeriansvarlig Jacob Johansen, Rema1000, Haderslev
- Mejeriansvarlig Kenneth Bo Hansen, Aldi Svendborg
’Supermarkeder/hypermarkeder’:
- Mejeriansvarlig Lise Salomonsen, Salling Super, Aarhus
- Mejeriansvarlig Esben Steen Andreas, Bilka One Stop, Fields, København S - VINDER
Slagterprisen
’Privatslagtere’:
- Slagtermestrene Bjarke Jensen og Mark Purkær, Slagter-Riget, Aarhus - VINDER
- Slagtermester Jacob A. Nielsen, Slagter Jacob, Kalundborg
- Slagtermester Jesper Christiansen, Slagter Jesper, Farum
’Slagtere i supermarkeder/hypermarkeder’:
- Slagtermester René E. Larsen, SuperBrugsen, Kerteminde
- Slagtermester Jan Spetzler, MENY, Holbæk
- Slagtermester Jakob Magnusson, MENY, Præstø - VINDER
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter