Coop jubler over succes med skjult kamera-kampagne
Takket være en ny kampagne for økologi vælter det ind med ideer til detailhandelskoncernen. Se de to første videoer.
En ny kampagne, der sætter fokus på økologi, er en succes for Coop.
Således kan detailhandelskoncernen, som står bag Kvickly, Superbrugsen, Dagli´brugsen, Fakta og Irma, her 14 dage inde i kampagnen foreløbigt konkludere, at kampagnen har fået en flot modtagelse.
Konkret har en Coop-video på Facebook og Youtube, som er den første kampagnevideo i en serie på fire, alle optaget med skjult kamera, medført ideer fra mere end 500 forbrugere, hvilket har skabt den længste Facebook-tråd i Coops historie.
- 500 ideer er rigtigt mange - særligt fordi mange af vores brugere har brugt meget tid på at sende os meget detaljerede ideer, siger Jesper Frederiksen, der er afdelingsleder for ansvarlighedsprojekter i Coop.
- For eksempel har en bruger skrevet en hel A4-side til os med ideer. Det er fantastisk, at folk vil bruge så meget tid på at komme med gode ideer til os. Ideer, vi kan bruge internt og eksternt i forbindelse med vores fem-årige fokus i Coop på øget økologi, fortæller afdelingslederen videre til detailfolk.dk.
Blandt de omkring 500 forslag er ideen til mere økologisk slik på hylderne.
LÆS OGSÅ: Coop skyder rekordprojekt om økologi i gang
Økologi-fokus bærer frugt
Baggrunden for kampagnen er, at Coop sammen med Økologisk Landsforening har udviklet en vision om at gøre Danmark dobbelt så økologisk. Konkret har Coop sat priserne ned, vareudvalget op og hjulpet landmænd, der gerne vil lægge om til økologi. Blandt de tre konkrete målsætninger vil Coop reducere priserne på økologi med 200 millioner kroner om året frem til 2020 - i alt for én milliard kroner.
Af den nye kampagnevideo, som netop er blevet frigivet, forventer Coop også en række økologiske forslag fra forbrugere efter rekordmange ideer via Facebook.
LÆS OGSÅ: Coop afslører effektiv kundekanal
- Vi når nok knap 500 ideer denne gang, da vi nu stiller et sværere spørgsmål om økologi. Men vi nærlæser alle ideer og vurderer, hvad vi går videre med, fortæller Jesper Frederiksen til detailfolk.dk.
- Vi sælger mere end 10 procent mere økologi i år end sidste år. Vi ved, at vores kunder gerne vil købe mere økologi, og vi tror på, at vores indsats indtil nu er med til at gøre det muligt, forklarer afdelingslederen for ansvarlighedsprojekter i Coop.
Se eller gense den første Coop-kampagnevideo her:
Den første video og de mange ideer kan ses her
Video nummer to kan ses her
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter