To kæder hjælper Coop til flot årsregnskab - én kæde dumper
Overordnet fortsætter den positive udvikling hos Coop, men helt som ventet trækker én kæde ned med nyt gigantisk underskud.
Helt som ventet har Fakta-kæden i 2015 givet et dundrende underskud.
Således kommer Coops discountkæde ud af det forgangne år med et trecifret millionunderskud.
Det oplyser detailhandelskoncernen Coop, som står bag blandt andet Kvickly, Superbrugsen, Dagli´brugsen, Fakta og Irma, i forbindelse med præsentationen af 2015-årsregnskabet.
Mens Fakta altså stadig volder massive problemer for Coop, går det anderledes godt for Superbrugsen og Kvickly, som begge har slået rekorder.
Alt i alt betyder kædernes resultater samt samlet nethandel, at 2015-årsregnskabet blev det tredjebedste af slagsen for Coop.
Omsætningen steg fra 44,7 milliarder kroner i 2014 til 45,2 milliarder kroner i 2015, når omsætningen i de selvstændige brugsforeninger tælles med. Samtidig steg driftsresultatet (ebit) fra 523 millioner kroner til 632 millioner kroner.
Ligeledes leverer coop.dk for første gang overskud.
Bestyrelsesformand Lasse Bolander betegner Coops 2015-resultat som tilfredsstillende.
LÆS OGSÅ: Presset Fakta når milepæl i stor modernisering
Også vokseværk hos konkurrent
Da Coops hovedkonkurrent, Dansk Supermarked Group, tirsdag fremlagde årsregnskab for 2015, kunne Dansk Supermarked også fremvise en omsætningsvækst, da omsætningen er steget til 57,474 milliarder kroner mod 57,156 milliarder kroner i 2014 (tallene inkluderer ikke Dansk Supermarked Groups andel af omsætningen i den engelske del af forretningen, som er på flere hundrede millioner kroner og voksende).
Dansk Supermarkeds resultat før finansielle poster (ebit) blev i 2015 løftet til 2,552 milliarder kroner fra 2,430 milliarder kroner i 2014.
LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked afslører milliard-investeringer
Op og ned for Coop
I en skriftlig kommentar til Coops årsregnskab fremhæver koncerndirektør Peter Høgsted to kæder.
- Det er især to kæder, der har skabt grundlaget for fremgangen. Superbrugsen og Kvickly har begge opnået deres bedste resultater nogensinde.
- Kvickly havde i 2014 sit første overskud i sine godt 50 år og har formået at forbedre dette yderligere i 2015. SuperBrugsen har skabt et fantastisk flot resultat. I Dagli´Brugsen har man trods sine største investeringer i det nye koncept, Fremtidens Dagli´Brugs, skabt et resultat på niveau med året før. Irma har leveret et pænt resultat, siger Peter Høgsted i pressemeddelelsen.
Allerede i januar meddelte Coops koncerndirektør, Jan Madsen, at investering i moderniseringer og omkostninger til butikslukninger i Fakta-kæden i år bliver på omkring 300 millioner kroner, hvilket betyder, at Fakta-kæden også vil få underskud i 2016.
Koncerndirektør Peter Høgsted peger på samme årsager til de blodrøde tal for Fakta-kæden. Coop oplyser ikke specifikke tal for de enkelte kæder.
Fakta varsler kæmpe investeringer og butikslukninger
Forventninger til 2016
Ifølge Peter Høgsted er forventningerne til 2016 en fortsat positiv resultatudvikling, fortsættelse af udrulning af Coops madmanifest med formålet om at forandre dansk madkultur og udvide dagligvaremarkedet.
Coop vil også i år investere cirka én milliard i øget digitalisering, nyt medlemsprogram, online platforme med introduktion af salg af fødevare på nettet samt moderniseringer af butikker i alle kæder med specielt fokus på Fakta.
Antallet af medlemmer er vokset fra 1,5 million til 1,6 million. De har fået udbetalt for 227 millioner kroner i point/dividende.
LÆS OGSÅ: Prognose: Fremtidens vindere og tabere i dagligvarebranchen
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter