Kvinde med ben i næsen ny kædedirektør for Fakta
Mere om Stina Glavind:
Stina Glavind var sales development director i Carlsberg, inden hun kom til Coop i 2011 som kategorigruppechef med ansvar for indkøb af mejeri og brød.
Her havde hun en mere end 10 år lang karriere, hvor hun begyndte som trainee, og har altså 15 års erfaring fra centrale poster i dansk dagligvarehandel.
Stina Glavind er uddannet cand. merc. fra CBS og er oprindelig fra Bornholm. I sin fritid er hun bjergbestiger, og har besteget de højeste bjerge på alle verdens syv kontinenter som første danske kvinde. Derudover har hun helikoptercertifikat.
Kilde: Coop
En afløser for Niels Karstensen er nu på plads i Fakta. Og det er ikke en ’hr.-hvem-som-helst’ ifølge den afgående kædedirektør. Nu skal discountkæden give overskud.
- Det glæder mig at kunne fortælle, at den næste nye måske absolut flinkeste Fakta-direktør-afløser er blevet fundet. Og det er bestemt ikke nogen hr.-hvem-som-helst. Nej, Stina er nemlig en kvinde med ben i næsen og fødderne solidt plantet i den bornholmske granit.
Sådan fortæller den afgående kædedirektør for Fakta, Niels Karstensen, om den nyudnævnte kædedirektør Stina Glavind, der afløser Niels Karstensen som kædedirektør for Fakta.
- Stina (Glavind, red.) har dokumenteret resultater, der gør, at hun er den rigtige til at bringe Fakta videre, hvor målet er at gøre kæden endnu mere attraktiv for kunderne og igen opnå overskud, siger Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, i en meddelelse til pressen, hvori han ikke lægger skjul på, at Fakta igen skal give sorte tal på bundlinjen.
LÆS OGSÅ: Fakta søger ny topchef via mystisk jobannonce
Vil udvikle sortimentet
Stina Glavind kom til Coop i 2011 som kategorigruppechef med ansvar for indkøb af mejeri og brød. I januar 2015 blev hun udnævnt til kommerciel direktør, nummer to i Kvicklys ledelse.
Om sin nye stilling som kædedirektør for Fakta siger hovedpersonen selv:
- Jeg glæder mig til at fortsætte Niels Karstensens arbejde i Fakta og sikre, at den store fremgang i både medarbejder- og kundetilfredshed fortsætter.
- Derudover handler det om at udvikle sortimentet med flere nye og spændende varer, der giver flere lyst til at handle mere i Fakta, siger Stina Glavind, der ifølge Coop har '15 års erfaring fra centrale poster i dansk dagligvarehandel'.
Hun begynder i jobbet 1. januar og kommer til at køre parløb med Niels Karstensen frem til 1. marts, hvor han tiltræder sit nye job som HR-direktør i Coop.
Fakta er en af Danmarks største discountkæder med 9.000 medarbejdere, cirka 440 butikker og en omsætning på godt 10 milliarder kroner.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter