Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop og Dansk Supermarked uenige om ny planlov

- Vi ser gerne planloven liberaliseret, siger Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Group
Foto: Dansk Supermarked Group/PR



Afstemning

Hvad synes du om regeringens nye, liberale vækstpakke ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ m.h.t. planloven?

Det er godt med friere rammer til kommunerne - og dermed til butikkerne
 
Det er skidt med friere rammer til kommunerne - og dermed til butikkerne
 
Ved ikke
 
Monday den 14 March 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

Den ene af landets to største detailhandelskoncerner vil have planloven lempet, mens den anden håber på en bevarelse. Nu indledes de politiske forhandlinger.

- En rendyrket liberalisering af planloven vil suge livet ud af vores landsbyer, føre til butiksdød i bymidterne og spolere vores uberørte kyster – det gavner hverken borgerne, erhvervene, turisterne eller naturen.

Sådan har Socialdemokraternes erhvervsordfører, Kirsten Brosbøl, tordnet mod regeringens forslag til en ny planlov.

Omvendt påpeger dagbladet Børsens ansvarshavende chefredaktør, Anders Krab-Johansen, at ’det er nødvendigt med en liberalisering af planloven, fordi dagligvarehandlen står foran en udfordring med handel på net og mobil, billig transport, og internationale aktører, som har nye løsninger til danske kunder’.

Chefredaktøren fremfører tilmed, at ’Christiansborgs bidrag bør være at fjerne bestemmelserne om størrelsen på butikker, og at kommunerne i forvejen er den primære planmyndighed’.

LÆS OGSÅ: Børsen-leder: Sæt supermarkederne fri

Dansk Supermarked: Lemp

Detailfolk.dk har som optakt til denne uges indledende politiske forhandlinger om en ændring af planloven spurgt landets to største detailhandelskoncerner, Cool og Dansk Supermarked Group, hvad de foretrækker – og hvilke muligheder de ser, hvis regeringen med opbakning fra de blå partier får flertal til at vedtage en mere lempelig planlov.

Hos Dansk Supermarked går man ind for en lempelse af planloven.

- Vi vurderede allerede i efteråret, da regeringen kom med sit udspil til vækstplanen, at det var et fornuftigt opgør at tage med planloven. Dog havde vi gerne set, at man havde foreslået en mere grundlæggende lempelse heraf, gennemført til gavn for forbrugerne, siger Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Group.

Af regeringens såkaldte vækstpakke ’Vækst og udvikling i hele Danmark' (se faktaboks under artiklen) – fremlagt i november 2015 – fremgår det, at regeringen ønsker at ophæve størrelsesbegrænsningen på 2.000 m2 for såkaldte udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og aflastningsområder.

Uanset bystørrelse.

Regeringen ønsker desuden blandt andet at hæve størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra 1.000 til 2.000 m2, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder gerne skal hæves fra 3.500 til 5.000 m2.

LÆS OGSÅ: Købmænd: De ældre bliver taberne med ny planlov

Brydning med de facto monopol?

Og senest har Finansministeriet påvist – og før har Produktivitetskommissionen tilsvarende anslået – at planloven koster de danske forbrugere 2 milliarder kroner om året, fordi lovgivningen bremser drift af rationelle, effektive enheder, og man afskærer forbrugerne fra adgang til lavprisvarehuse, fremhæver Mads Hvitved Grand, som ser muligheder for Dansk Supermarked Group, hvis planloven liberaliseres:

- Vi har i dag med Bilka de facto monopol på at drive hypermarkeder i Danmark, fordi planloven har forhindret udenlandske aktører i at forsøge sig her i landet. Det er ikke noget, vi har ønsket os.

- Så vi ser gerne planloven liberaliseret, for som grundlæggende princip hilser vi al konkurrence velkommen, da det er til gavn for kunderne og er med til at gøre os skarpere, forklarer kommunikationsdirektøren til detailfolk.dk.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD