Stor uenighed om udspil til ny planlov
Afstemning
Samvirkende Købmænd raser, Lidl jubler, Dansk Supermarked vil have mere, og HK ser både fordele og ulemper ved forslag til ny planlov.
I går eftermiddag fremlagde regeringen sit nyeste vækstudspil under navnet 'Vækst og Udvikling i hele Danmark'. Her blev det blandt andet foreslået, at hæve en række forskellige lofter på butiksstørrelser.
I dag må almindelige 'udvalgsvarebutikker' ikke være større end 2.000 m2. Kun i byer med flere end 40.000 indbyggere kan der bygges nye butikker, der er større end det. Regeringen ønsker blandt andet mere fleksibilitet i forhold til udvalgsvarebutikkernes størrelse og placering.
Derudover ønsker regeringen også at hæve loftet for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra 1000 m2 til 2000m2. Og det glæder Lidls administrerende direktør Finn Tang.
- Jeg vil gerne kvittere for regeringens vækstplaner inden for dagligvarehandlen. Udspillet er balanceret og vil konkret føre til, at vi vil investere i endnu flere nye butikker og dermed er vi med til at skabe endnu flere nye arbejdspladser i hele Danmark, siger Finn Tang i en pressemeddelelse.
Dansk Supermarked er glad for lempelserne, men mener også, at de kunne have været mere vidtgående.
- Dansk Supermarked Group havde gerne set, at man havde gennemført en mere grundlæggende lempelse af Planloven til gavn for de danske forbrugere, som Produktivitetskommissionen lagde op til, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.
Ikke alle er glade for forslag
Det er dog langt fra alle i detailbranchen, der glæder sig over regeringens nye forslag om at hæve lofter på butiksstørrelser.
- Regeringens forslag er dybt uansvarligt og vil have den stik modsatte effekt end den tilsigtede. Det skaber ikke vækst på landet at tillade flere større butikker, som kun etableres ved de største byer, siger John Wagner, der er administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.
Han vurderer, at forslaget, hvis det bliver til lov, vil få den konsekvens, at der kommer færre selvstændige forretningsdrivende, flere arbejdsløse og færre uddannelsespladser.
- Forslaget er simpelthen forkert medicin og synes mere at være et ideologisk opgør med Svend Aukens miljøpolitik end en håndsrækning til livet på landet og i de små og mellemstore købstæder, siger John Wagner
HK ser fordele og ulemper i forslag
I HK Handel, som er de ansatte i detailbranchens fagforening, ser man både positive og negative takter i forslaget. Man glæder sig blandt andet over, at der ikke bliver åbnet for hypermarkeder og store dagligvarebutikker overalt.
- Det er fornuftigt alene at hæve størrelsesgrænserne uden af fjerne restriktionerne totalt, og det er positivt, at regeringen vil følge op med årlige redegørelser og overvågning af udviklingen i detailhandlen, siger formand for HK Handel, Per Tønnesen i en pressemeddelelse.
Der er dog også knaster ved forslaget, vurderer han. Det er særligt i forhold til liberaliseringen af reglerne for udvalgsvarebutikker. Her er Per Tønnesen på linje med De Samvirkende Købmænd.
- Vi er ikke enige i, at man skal åbne fuldstændig op for udvalgsvarebutikker uden for byerne uden en grænse for størrelsen. Vi er bekymrede for, at en række af de gode faglærte job i de små specialvarebutikker forsvinder, og derfor håber vi, at man i forhandlingerne kommer frem til at beholde grænsen på 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker uden for byerne, men fjerner restriktionerne inde i byerne, siger Per Tønnesen.
Generelt er HK Handel imod en komplet liberalisering af planloven. Fagforeningen mener, at de store dagligvarebutikker som eksempelvis Bilka trækker handel fra de små butikker i bymidterne.
LÆS OGSÅ: Planlov: Regeringen vil liberalisere og hjælpe detailbranchen
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter