Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Coop bider mærke i ændring af danskernes indkøbsvaner

Foto: Coop Danmark




Thursday den 25 May 2023 kl. 06:00 af: Redaktionen

Kunderne køber ind med klimaet i baghovedet, og det sænker udledningen af CO2, viser en opgørelse fra Coop.

Den høje inflation har gjort forbrugerne mere prisbevidste og sendt mange direkte i armene på discountbutikkerne.

Alligevel har kunderne i Coop haft overskud til at træffe klimavenlige valg, når de er ude at handle. Det viser en opgørelse fra dagligvarekoncernen.

Kigger man salgstallene for Coops butikker i 2022, kan man se, at CO2-udledningen fra den gennemsnitlige solgte fødevare faldt med over én procent. Det svarer til en samlet reduktion på 50.000 ton CO2.

Det skyldes i høj grad danskernes ændrede indkøbsvaner, lyder forklaringen Jonas Engberg, der er klimachef i Coop.

- Kunderne vælger mere grønt og mindre kød. Derfor er 2022 det år siden 2020, hvor vi ser den største sænkning i udledningen fra de fødevarer, vi sælger, og den gode udvikling ser ud til at fortsætte i 2023, siger Jonas Engberg.

- Det er vigtigt, for vi har alle en opgave med at sænke klimaaftrykket fra vores forbrug. Det er også væsentligt for Coop, at vi nærmer os målsætningerne i vores klimaplan, som bevirker, at vi skal reducere klimabelastningen fra den gennemsnitlige solgte fødevare med 21,3 procent i 2023, målt fra 2019, siger han.

Coop har gang i en række initiativer, som skal sænke CO2-udledningen.

Blandt andet kan bruger af Coops app se klimaaftrykket på de varer, de putter i kurven, mens flere forskellige koncepter bliver afprøvet i testbutikken Klima Kvickly i Aarhus - senest mærket Tag den forreste.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgruppe har udtænkt en fælles klimamærkning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD