Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

De voksne dropper klimabevidstheden i supermarkedet

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 19 December 2019 kl. 06:00

Unge forbrugere tager ofte hensyn til klimaet, når de køber ind. Resten af befolkningen er mere forbeholdne, viser tal.

I supermarkedet tager 20 procent af de 17-25 årige forbrugere hensyn til klimaet, når de fylder kurven med varer.

For resten af befolkningen gælder det kun otte procent, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet på vegne af Forbrugerrådet Tænk.

- Undersøgelsen viser, at de unges klimabevidsthed også inkluderer, hvad de spiser, siger seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Camilla Udsen.

- Det er rigtig positivt, at de unge forbrugere træffer klimabevidste valg i supermarkedet, og den efterspørgsel kan være med til at give hele befolkningen et bedre udvalg af klimavenlige fødevarer, fortsætter hun.

Svært at handle klimavenligt

Selv om unge er frontløbere, når det kommer til at ville handle klimavenligt, så synes de, at det er svært at gøre i praksis.

Kun en ud af fire synes, at det er nemt eller meget nemt at handle klimavenligt. Danskere i alderen 26+ år har endnu sværere ved det, da kun 1 ud af 6 danskere finder det nemt eller meget nemt.

- Der er et behov for mere rådgivning om, hvor meget forskellige madvarer belaster klimaet, siger Camilla Udsen og fortsætter:

- Det er et kompliceret emne, men det skal altså ikke kræve en forskergrad at handle klimavenligt, og vi mener, at butikker og myndigheder godt kan gøre mere ud af at hjælpe de forbrugere, der gerne vil handle klimavenligt.

LÆS OGSÅ: Coop satser på "verdens måske mest ambitiøse klimaplan"



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD