Butiksansat bliver stjerne på en nat
De sociale mediers logik har gjort en amerikansk butiksansat til et viralt fænomen.
Alex from Target.
Det er måske ikke umiddelbart et navn, der ringer en klokke for den almindelige dansker, men ikke desto mindre er medarbejderen Alex i butikskæden Target blevet et viralt fænomen i USA på kort tid. På de sociale medier er hashtagget #AlexFromTarget et af de seneste dages mest brugte ligesom store medier som CNN, Washington Post og USA Today har brugt spalteplads på at omtale den unge detailansatte.
Og hvorfor så det? Hele virakken startede med et tweet fra en bruger på Twitter med teksten "Yoooooooooo" og bílledet af den nu berømte Alex, der måske kan siges at have et snert af Justin Bieber over sig (bedøm selv på billedet over artiklen).
Herefter tog internettets logik over og tweet og retweet med hashtagget #AlexFromTarget spredte sig med lynets hast. Ligesom store mængder af såkaldte memes - det vil sige billeder med en sjov tekst - om AlexFromTarget er dukket op på de sociale medier i løbet af de seneste dage.
Er jeg berømt nu?
Selv tager den unge mand virakken ganske roligt med et nærliggende tweet: "Er jeg berømt nu?"
Berømt eller ej, så har han formået at udnytte opmærksomheden. Han har nu fået mere end 57.000 følgere på Twitter, han har deltaget i det populære Ellen DeGeneres talkshow, ligesom han også har oprettet en form for brevkasse på Twitter med hashtagget #askalex, der lynhurtigt er blevet populært. Her byder folk ind med spørgsmål som pandekager eller vafler, vinter eller sommer og Batman eller Robin? Skulle det have nogens interesse kan vi afsløre, at Alex svarer pandekager, sommer og Batman.
Og hvordan forholder Target sig så til mediepostyret? Kæden har i et Tweet tilkendegivet, at den også er vild med Alex. Og der sidder ganske givet en marketingmedarbejder eller to og glæder sig over al den positive omtalte, som er opstået uden en løftet finger.
Target er USA's tredjestørste butikskæde og har 1.916 butikker i USA og Canada.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter