Bøf og blowjob-dag skaber debat og fyring
Kvickly- og Just Eat-medarbejdere har udnyttet en alternativ Valentinsdag kreativt. Det har kostet en medarbejder jobbet og skabt stor debat.
Meningerne er delte på Facebook i disse dage.
Flere Facebook-brugere har med gruppen Steak & BJ Day, eller bøf og blowjob-dag, forsøgt at skabe mændenes pendant til Valentinsdag, der som navnet hentyder til skal byde på en bøf og et blowjob. Bøf og blowjob-dagen falder den 14. marts, en måned efter Valentinsdag, og det fik i fredags kreative sjæle i et par danske virksomheder til at udnytte dagen til lidt anderledes markedsføring. Noget der efterfølgende har skabt stor debat på Facebook.
I Kvickly havde en vittig slagter sat et skilt på en pakke bøffer med teksten "Bøf og Blowjob" (se billede). Det fik en kunde til søndag at ligge et billede på Kvicklys Facebook-side med påskriften: "Jeg er interesseret i at høre hvilke overvejelser, Kvickly har gjort sig vedr. navnet på denne vare?"
Og det opslag har i den grad delt vandene på Facebook. I skrivende stund er det blevet delt 178 gange og har det fået 2.326 'synes godt om'-tilkendegivelser. 521 har også kommenteret opslaget, og her er holdningerne i den grad delte.
En Facebook-bruger skriver eksempelvis: "Usmageligt. Farvel Kvickly - jeg handler sgu et andet sted fremover," mens andre kalder det en genial joke.
Madportal fyrer og suspenderer medarbejdere
Også et par kreative sjæle hos madportalen Just Eat så potentiale i at udnytte bøf og blowjob-dagen. Her lød teksten i et opslag på Facebook: "Piger. Er I klar? Just Eat kan levere bøffen - Kan I levere resten?"
Det opslag kostede lørdag en Just Eat-ansat jobbet og en anden en suspendering. Den internationale ledelse kunne nemlig ikke se det sjove i det indlæg, der nu også er blevet slettet fra Facebook. I en personlig meddelelse til de danske Facebook-brugere, skriver topchef i Just Eat David Buttress blandt andet:
- I fredags fremsatte to af Just Eat’s danske medarbejdere nogle meget stødende kommentarer i forbindelse med et fuldstændig uacceptabelt indlæg, som den ene af de to havde lagt ud på sociale medier. Indlæggets forfatter har fået opsagt sin kontrakt med øjeblikkelig virkning og er blevet bortvist fra virksomheden. Vi tolerer ikke stødende udsagn eller holdninger i vores organisation. Den anden medarbejder er blevet suspenderet, mens vi overvejer yderligere disciplinære skridt.
Det er også et indlæg, der deler vandene, for mens nogle roser Just Eats handlekraft, tager andre afstand fra, det de betegner som, en humorforladt ledelse.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter