Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Alibaba slog rekorder på verdens største shoppingdag





Thursday den 12 November 2015 kl. 15:21 af: Søren Duran Duus

Den kinesiske shop-amok-dag 11. november slog som ventet alle rekorder. Internethandelstjenesten Alibaba havde et vanvittigt salg.

Glem alt om amerikanernes Black Friday og Cyber Monday.

For de to handelsdage er vand ved siden af kinesernes Singles' Day, som med inspiration fra USA har vokset sig til verdens største handelsdag – med flere længder.

Som detailfolk.dk skrev onsdag eftermiddag, så havde Kinas største onlinehandelssite, Alibaba, allerede før frokost lokal tid på Singles' Day 11. november solgt for 65 milliarder kroner - eller 9 milliarder dollar - via selskabets hjemmesider. Det var vel at mærke 12 timer før afslutningen på Singles' Day.

Dagen derpå oplyser Alibaba, at internethandelstjenesten nåede op på en omsætning på 14,3 milliarder dollar svarende til 99 milliarder kroner. Det er en stigning på 60 procent sammenlignet med sidste år.

LÆS OGSÅ: Kinesere går amok på Singles' Day – og slår rekord

Alt er ekstremt

Alibaba har offentliggjort, at onsdagens første ordre var leveret ude hos kunden på kun 14 minutter. For at opretholde denne effektivitet gjorde Alibabas logistikselskab brug af 5000 varelagre, 400.000 varevogne, 200 fly og 1,7 millioner medarbejdere.

Effektivitet er også nøgleordet, når spidsbelastningen er 45 millioner kunder, der gør sine indkøb på samme tid.

Det var fire kinesiske singler, der er i 1993 opfandt konceptet Singles' Day som en modsætning til den amerikanske Valentines Day. Dagen afholdes hvert år 11.11, hvor ettallerne symboliserer, at man er alene.

Sidste år endte salget på Singles' Day i Kina på 9,3 milliarder dollar.

Til sammenligning blev der på Black Friday solgt for 1,51 milliarder dollar i USA sidste år, ligesom at salget på Cyber Monday endte på 2,04 milliarder dollar, skriver Bloomberg News.

LÆS OGSÅ: Glem Black Friday - her er verdens største shoppingdag



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD