7-Eleven i første danske plus nogensinde
7-Eleven kan nu melde om det første danske overskud nogensinde. Et nyt fokus har sikret det gode resultat.
For første gang i 7-Elevens danske historie kan kæden melde om sorte tal på bundlinjen.
Årets resultat for 2014 landede på 1,9 millioner mod et minus året før på 17,3 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: 7-Eleven i tocifret millionunderskud
Det er den transformation, som conveniencekæden har været i gang med siden liberaliseringen af lukkeloven i 2012, der har sikret det gode resultat. Fra at være en kiosk med madvarer er 7-Eleven nu i langt højere grad en madbutik med et kioskudvalg.
- Da lukkeloven blev afskaffet, ændrede markedsmekanismerne sig markant. De sene aftentimer kunne vi ikke længere have for os selv. Vi har derfor været i gang med at revitalisere og skabe fornyet relevans for 7-Eleven. Vi har lyttet til vores kunder og introduceret en lang række friske og sundere alternativer indenfor mad og drikke. Den strategi har vist sig at være den rigtige vej at gå, og jeg er derfor enormt stolt over, at vi i fælleskab har formået at skabe fornyet relevans for vores øverste chef, nemlig kunden, siger adm. direktør for 7-Eleven, Jesper Østergaard, i en udtalelse.
Sælger mere mad og drikke
Den sammenlignelige omsætningsvækst landede i 2014 på 1,2 procent.
Omsætningen fra de tre primære satsninger; mad, bageri og varme og kolde drikke er steget væsentligt de seneste år og udgør i dag omkring halvdelen af omsætningen i kædens 191 butikker.
Jesper Østergaard forventer, at den udvikling vil fortsætte, sådan at fremtidens 7-Eleven i større grad bliver en destination for mad og drikke i et kioskunivers.
- Vores butikker skal appellere til alle sanser og tilbyde et endnu bredere udvalg af madvarer, bageri og kolde og varme drikke end vi ser i dag. Men 7-Eleven vil fortsat være noget for de mange, og derfor vil vi stadig have et stort udvalg af de traditionelle kioskvarer, siger han.
LÆS OGSÅ: Dansk butik sætter europæisk omsætningsrekord i 7-Eleven
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter