Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

400.000 kunder har brugt Lidls nyeste rabatordning

Foto: Lidl



Lidls initiativer mod madspild

Nedsætter de varer, der nærmer sig udløbsdato med 30 procent. 

Har udviklet små kødpakker.

Bager og sælger sit bagværk samme dag, og nedsætter alt bagværk med 50 % en time før lukketid.

Har udvalgt frugt og grønt med fast kilopris i stedet for fast stykpris

Konceptet 'Forlæng dit tilbud' betyder, at kunden kan vente med at gøre brug af bestemte tilbud til ugen efter.

Har altid enkeltstykstilbud på alle varer med kort holdbarhed. 

Har udarbejdet en brochure med tips og information om opbevaring og holdbarhed.

Samarbejde med Fødevarebanken, så overskudsmad doneres til socialt udsatte.

Friday den 2 September 2016 kl. 09:40 af: Lise Møller Schilder

For at undgå madspild har Lidl indført en helt særlig rabatordning, og den er blevet meget populær blandt kunderne.

Kundekoncepter kan se ud på mange forskellige måder, og de behøver ikke kun tage form af en kundeklub. Dagligvarekæden Lidl har efterhånden fået afprøvet deres koncept over et stykke tid. Det er lidt anderledes, da det er indrettet på en måde, så kunderne både sparer penge og ikke smider mad ud. Det skriver Lidl i en pressemeddelelse. 

Konceptet hedder 'Forlæng dit tilbud' og det går i al sin enkelthed ud på, at kunderne han strække et godt ugetilbud over to uger.

- I praksis fungerer ’Forlæng dit tilbud’ sådan, at kunden ved kassen får udleveret en rabatkupon, som giver mulighed for at købe ugens udvalgte tilbudsvare til samme gode pris i den efterfølgende uge, skriver Lidl i pressemeddelelsen.

Det gælder særligt de varer, som har en kort holdbarhedsdato, eksempelvis mejerivarer, frugt og grønt, frisk brød og fersk kød. Det betyder, at kunderne ikke fristes til at købe unødvendigt store mængder af den vare, der er på tilbud, men kan strække købsperioden med en uge mere.

400.000 kunder bruger ordning

Lidl har da også registreret, at kunderne er glade for ordningen. Dagligvarekæden skriver, at mere end 400.000 kunder har efterspurgt en 'Forlæng dit tilbud'-kupon. De varer, som flest Lidl kunder ønsker at forlænge tilbuddet på, er frisk juice, æg, hytteost, kylling og hakket oksekød.

Lidl får da også ros af Selina Juul, der har stiftet organisationen, Stop Spild af Mad.

- Det er rigtigt vigtigt at hjælpe kunderne til at træffe aktive valg til at undgå madspild. Hver anden danske forbruger er i dag bevidst om sit eget madspild - og det er et vigtigt signal, som detailhandlen skal være opmærksom på. Derfor et det glædelig at se, at den danske detailhandel, såsom Lidl, går aktivt ind i kampen mod madspild og hjælper forbrugerne med at træffe grønnere og mere fornuftige valg, siger Selina Juul i Lidls pressemeddelelse.

Lidl åbnede sin første danske butik i 2005 og har i dag 102 dagligvarebutikker og mere end 2.250 medarbejdere i Danmark. I alt har Lidl 10.000 butikker i 27 europæiske lande i Europa.

LÆS OGSÅ: Lidl satser enormt på København



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD