Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

XXL åbner første danske butik i denne uge

Foto: XXL



Wednesday den 25 May 2016 kl. 10:15 af: Lise Møller Schilder

Det første skridt bliver i denne uge taget, når XXL sætter gang i sportskrigen ved at åbne sin første butik i Danmark.

Fredag den 27. maj rykker den norske sportskæde XXL ind i Danmark med sin første butik. Det skriver XXL i en pressemeddelelse.

Butikken er en netbutik, men det kommer ikke til at vare længe, før XXL også åbner fysiske butikker. Det forklarer den administrerende direktør, Fredrik Steenbuch til Business.

- En stadig større del af vores salg finder sted på nettet. Faktisk er onlinesalget knapt tredoblet siden 2011, og sidste år stod vores webshops for 8,2 procent af det samlede salg. Danmark er det første land, hvor vi vælger at træde ind på markedet i form af en skræddersyet webshop. Og det gør vi, fordi vi forventer en endnu større vækst i vores onlinesalg i de kommende år, forklarer Fredrik Steenbuch i pressemeddelelsen.

Han er også manden bag Elgiganten, så han kender det danske marked ganske godt.

Synergieffekten

XXL vil udfordre konkurrenterne ved at tilbyde forbrugerne produkter, der generelt er 10-15 procent lavere. Det kan XXL gøre, fordi de kan udnytte synergieffekterne fra forretningen i de andre skandinaviske lande.

- XXL er brancheledende inden for moderne logistik og lancerede i 2010 den første såkaldte ”autostore”, der optimerer alle lager- og distributionsfunktioner, blandt andet i form af automatiserede systemer til varemodtagelse og ekspedition, står der i pressemeddelelsen.

Lige nu har XXL 54 butikker fordelt over Norge, Sverige og Finland.

Ambitionen er desuden, at kæden også vil udvide til Østrig, Schweiz og Sydtyskland.

LÆS OGSÅ: Sports- og vildmarkskæde vil indtage Danmark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD