Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Udskældt burgerkæde har fået en ambitiøs ny ejer





Thursday den 28 January 2021 kl. 06:40 af: Kristian Holgersen

En restaurantkoncern overtager skandaleramt burgerkæde, der endnu en gang må skifte ud på direktørposten.

Burgerkæden Burger Shack, som i 2020 blev ramt af en stribe uheldige sager om manglende fødevaresikkerhed og misvisende markedsføring, er kommet på nye hænder.

For et større millionbeløb har restaurantkoncernen DiningSix overtaget ejerskabet sammen med to investorer udefra. De skal nu forsøge at få Burger Shack tilbage i topform.

- Vi vil helst bruge tiden på at kigge fremad frem for at dvæle ved fortiden. Hos os er det en selvfølge, at kvaliteten og processerne altid er i orden. Det har vi 10 års erfaring og succes med i vores andre restauranter, siger Christian Juul Tønnesen. Han er medejer og samtidig ny adm. direktør.

Så sent som i december skiftede Burger Shack ud på direktørposten. Efter få måneder stoppede Lars Hviid - en tidligere it-direktør i Dansk Supermarked - og blev erstattet af Thomas Lendrell, der kom fra Gorm’s.

Dining Six har 10 restauranter - herunder Köd og LouLou - i København, Aarhus og Oslo.

Holder fast i konceptet

Trods nedturen h ar DiningSix tænkt sig at holde fast i det koncept, som i de første år gjorde Burger Shack til en populær kæde. Men der kommer til at være styr på sagerne.

- Vi har selvfølgelig en stor opgave i at vise gæsterne, at Burger Shack er ”tilbage” i topform. Vejen dertil vil tage afsæt i meget af det gode arbejde, der allerede er udført i Burger Shack, og så skal dyderne kvalitet, service og ærlighed implementeres på lige fod med vores andre koncepter, siger Morten Pedersen, direktør i restaurantkoncernen..

På sigt skal konceptet også prøves af uden for landets grænser, og Morten Pedersen tænker især på Norge, hvor DiningSix snart åbner sin anden restaurant. Men i år gælder det om at sikre et godt fundament.

- Det er selvfølgelig afgørende for os, at vi kan skabe omsætning og drive en aktiv forretning med det samme. Med det sagt bliver 2021 et stabiliseringsår, hvor vi skal lære forretningen og vores nye samarbejdspartnere at kende samtidig med, at vi leverer gode gæsteoplevelser på stribe, siger Morten Pedersen.

Burger Shack har omkring 15 restauranter.

LÆS OGSÅ: Stærkt kritiseret burgerkæde skifter direktør - igen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD