Suveræn sommer: Topchef melder om rekordvækst i Matas
MATAS A/S
Hovedpunkter for 2. kvartal 2020/21
Omsætningen steg 13,4% til 932,6 mio. kr. i 2. kvartal 2020/21 i forhold til samme kvartal sidste år.
Det underliggende salg (like for like) steg 13,6%
Det samlede onlinesalg steg 90%. Samlet udgjorde onlinesalget 20,1% af kvartalets omsætning mod 12,0% året før.
I de fysiske Matas butikker steg det underliggende salg (like for like) med 3,8%
Resultat efter skat: 51.5 mio. kr.
Finansielle forventninger
Samlet omsætningsvækst på omkring 8% i forhold til regnskabsåret 2019/20 og en underliggende omsætningsvækst (like-for-like) på omkring 6%
Kilde: Matas A/S
Coronakrisen har været med til at give de helt rigtige betingelser for Matas, som aldrig har haft en bedre sommer. Men usikkerheden lurer.
Butikskæden Matas kan melde om fremgang over hele linjen efter en decideret jubel-sommer, som har fået ledelsen til at opjustere forventningerne til hele året.
På toplinjen kan Matas bogføre 932,6 millioner kroner i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2020/21. Det er en stigning på 13,4 procent i forhold til samme periode året før.
Væksten er størst på nettet, hvor matas.dk har kapret 40.000 nye kunder og har styrket salget med hele 115 procent. I de fysiske butikker er stigningen på 3,8 procent.
- Sommerkvartalet gav et dobbelt løft til Matas. Væksten var rekordhøj, fordi de fysiske butikker kom stærkt igen, samtidig med at onlinesalget fortsat boomede. Vi så også en markant forbedring af indtjeningen trods ekstraomkostninger til Corona-sikker drift, siger den administrerende direktør i Matas A/S, Gregers Wedell-Wedellsborg, i en kommentar til regnskabet.
Indtjeningen (EBITDA før særlige poster) udgjorde 179,6 kroner. i andet kvartal, hvilket er en stigning på 26,0 millioner. Resultatet efter skat er på 51,5 millioner.
Opjusterer efter særlig sommer
Ifølge topchef Gregers Wedell-Wedellsborg gav det gunstige betingelser for Matas, at danskerne måtte sommerferie inden for landets grænser i år. Men også efter skolestarten har salget i alle kategorier ligget usædvanligt højt.
- Derfor opjusterer vi vores forventninger til både salg og indtjening for hele året, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, som ikke er blind over for konsekvenserne af efterårets opblussen af smitten med coronavirus.
- Vi understreger samtidig, at der er betydelig usikkerhed om udviklingen i den resterende del af julekvartalet på grund af stigende smittetal og øgede restriktioner i detailhandlen, siger han.
Matas er i gang med at ansatte ekstra medarbejdere i de fysiske butikker og på nettet, så leveringen af pakker kan leveres hurtigt og julehandlen kan gennemføres mere gnidningsfrit.
LÆS OGSÅ: Matas efter “alvorligt” kvartal: Kunderne er vendt tilbage i stor stil
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter