Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Stifter: De ansatte har formet Joe & The Juice

Foto: detailfolk.dk



Historien bag navnet

- ”A cup of jo” er et udtryk, man brugte i gamle dage i USA om en kop kaffe. For os har kaffe altid handlet om noget med følelser, og derfor var det meget naturligt, at der kom en figur på. Den her person hedder selvfølgelig ikke Jo, men Joe. Juicen har altid været vores backbone, og vi er meget religiøse omkring det med sammensætningen af vitaminer, mineraler osv. Samtidig er ”the juice” også et begreb for alt, hvad der er fedt. En fed fodboldkamp, et fedt teaterstykke eller en fed kaffebar, forklarer Kaspar Basse om valget af navnet til den kaffe- og juicekæde, han stiftede for 12 år siden.

Thursday den 10 April 2014 kl. 11:18 af: Freja Thorbech

Iværksættersuccesen ville ikke være, hvor den er i dag uden de ansatte, fortæller stifter Kaspar Basse i et interview med detailfolk.dk.

Da Kaspar Basse i sin tid startede sit juiceimperium, havde han ikke regnet med, at de ansatte skulle betyde så meget for konceptet, som de har gjort og gør i dag.

De såkaldte juicere og deres evner har en direkte effekt på salget og måden hele forretningen drives på.

- Der sker nogle ting over årene, som gør, at vi får en speciel drejning. Jeg bliver meget tidlig opmærksom på, hvor stor og stærk effekt det har, at jeg har de rigtige medarbejdere. Jeg har nogle oplevelser, hvor nogle af de første ansatte jeg har skaber en helt fuldkommen mærkbar effekt, forklarer stifter og adm. direktør Kaspar Basse.

Detailfolk.dk har mødt iværksætteren, der for 12 år siden startede den kæde, der i dag har 57 butikker i seks lande.

Kaspar Basse tager imod i Joe & The Juices hovedkvarter i Grønnegade. Og man er ikke et sekund i tvivl om, at det kontor, man træder ind i er en del af juiceimperiet. Dels sladrer et stort logo på den ene bagvæg, og dels er hele stemningen som taget ud af en Joe & The Juice butik. Loungemusikken strømmer ud af lyserøde højtalere i det åbne kontorlandskab, hvor unge fyre sidder gemt bag store iMac-skærme, mens tomme papkrus på flere skriveborde vidner om, at medarbejderne drikker kædens egen kaffe og juice.

Kaspar Basses kontor er adskilt fra resten af lokalet af en glasvæg. Den 43-årige iværksætter ligner ikke umiddelbart prototypen på en adm. direktør i sin jakke, der kun lige akkurat dækker armens tatoveringer, som alligevel titter frem, da han hilser, men ikke desto mindre er det netop ham, der står i spidsen for den hastigt voksende juicekæde.

Det skal være fedt at gå på arbejde

Selv betegner Kaspar Basse Joe & The Juice som en ”people”-virksomhed. Det på trods af, at han igennem en lang periode blev kritiseret for ikke at betale sine medarbejdere en overenskomstmæssig løn. Det gør han i dag, hvor der er underskrevet en overenskomst med fagforeningen 3F, som juicerne får løn på baggrund af.

Og Kaspar Basse er ikke sen til at fremhæve medarbejderne og deres betydning for Joe & The Juices succes.

- Jeg kan bogstaveligt talt tage fire at vores bedste medarbejdere og putte ind i en butik, så ved jeg, at omsætningen stiger 25 procent i morgen. Og det interessante er, at det ved jeg den gør – i morgen. De rigtige mennesker er ikke bare bedre til at sælge, bedre til at få kunderne til at blive eller til at skabe en bedre balance i butikken. De får også mennesker til at gå ind i butikken. Jeg kan ikke forklare dig, hvordan det kan lade sig gøre, men jeg kan bare fortælle dig, at jeg uomtvisteligt har set så mange eksempler på det efterhånden, siger han.

Der er en særlig kultur i virksomheden, som handler om, at det skal være fedt at gå på arbejde i Joe & The Juice.

- I Joe & The Juice tilrettelægger vi arbejdet efter mennesket. Det er ikke særlig svært eller særlig motiverende at se folk hente noget i et køleskab og derefter taste det ind på et kasseapparat. Det er svært at være juicer. Det er svært at blive hurtig og effektiv nok. Det kræver en masse træning at arbejde sammen med andre, siger Kaspar Basse, der derfor tillægger træningen af medarbejderne langt større værdi end eksempelvis logistik og produktudvikling.

- Vi har et træningscenter, hvor vi knokler sindssygt meget på at blive dygtigere til at træne mere præcist med endnu mere stærkt og effektivt output, og det er en super motiverende og inspirerende udfordring at have for vores medarbejdere og managers. Langt sjovere end at diskutere om en lastbil skal køre ud kl. 2 om natten, hvor der ikke er noget trafik, så benzinforbruget er mindre, men chaufførens løn højere – alt det der ikke har noget at gøre med, hvad man i bund og grund laver i butikken, siger han.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD