Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Søstrene Grene åbner største butik nogensinde

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 7 January 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

 

Midt under nedlukningen annoncerer Søstrene Grene, at kædens største butik er klart til at åbne, når det er muligt.

Lige så snart regeringen vælger at lempe restriktionerne for detailhandlen, kan Søstrene Grene slå dørene op til den hidtil største butik i kæden.

Butikken, som er på 645 m2, har fået adresse ved Skt. Clemens Bro i Aarhus og står indtil videre til at have første åbningsdag d. 18 januar - hvis alt ellers flasker sig.

Der er ikke tale om en permanent butik, men en midlertidig afløser for Søstrene Grenes faste butik på strøget i Aarhus, som lige nu er lagt ned af renovering i bygningen.

- Selvom det er en midlertidig butik, har vi gjort meget ud af indretningen i den storslåede bygning. Det er vores mål, at kunderne skal have en hel særlig oplevelse, når de besøger butikken, siger Mikkel Grene. Han er adm. direktør i Søstrene Grene.

Kædens første butik får en overhaling

Den nye butik ved Skt. Clemens Torv forventes at holde åbent cirka et år, mens Søstrene Grenes butik i Søndergade på strøget i Aarhus må holde lukket.

- Butikken på strøget er ikonisk, fordi det var den allerførste Søstrene Grene-butik, da den åbnede på første sal tilbage i 1973, siger Mikkel Grene og fortsætter:

- Den flotte bygning fra 1896 blev sidst renoveret i 1999, og det er nu tid til at give bygningen nyt liv. Vi vil renovere butikken, så vi kan tilbyde vores kunder en endnu bedre og mere sanselig shoppingoplevelse, når de besøger Søstrene Grene i midten af Aarhus, hvor det hele startede.

Søstrene Grene har mere end 240 butikker fordelt på 16 lande.

LÆS OGSÅ: Søstrene Grene varsler historisk overskud efter bizart år med underskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD