Søstrene Grene varsler historisk overskud efter bizart år med underskud
Mikkel Grene, adm. direktør for Søstrene Grene.
Omsætning:
2019/20: 1.049.277 t.kr.
2018/19: 1.127.61
Resultat:
2019/20: (59.377) t. kr.
2018/19: 31.126
Cashflow fra driften:
2019/20: 30.088 t. kr.
2018/19: (26.240)
Kilde: Søstrene Grene
Fra den ene yderlighed til den anden: Topchefen for Søstrene Grene forventer en historisk god bundlinje i næste regnskab.
I foråret kunne Søstrene Grene afslutte årsregnskabet for 2019/20 med en fuldstændig nedtrampet bundlinje på minus 60 millioner kroner.
Det var naturligvis coronakrisen og de første nedlukninger af detailhandlen, der havde ramt den store kæde som en hammer, mens tunge investeringer i blandt andet nethandel også var med til at trække ned.
Siden er de købelystne kunder vendt tilbage i så stor stil, at topchef Mikkel Grene nu forventer at lande et historisk godt overskud for det indeværende regnskabsår. Selvom de næste måneder kan blive turbulente, så er han særdeles positivt stemt.
- 2020 har på alle måder været et bizart og dramatisk år for os. Først en meget dyr midlertidig nedlukning af langt de fleste af vores butikker, så et kæmpe underskud og så en meget succesfuld lancering af vores webshop, siger Mikkel Grene i en pressemeddelelse.
- Dette efterfulgt af en meget stor opbakning fra kunderne efter nedlukningen, og nu kigger vi igen ind i nye midlertidige nedlukninger, men samtidig også et historisk stort overskud og rekordomsætning i indeværende regnskabsår.
Kunderne vendte tilbage
Næsten otte ud af ti Søstrene Grene-butikker var på et tidspunkt lukket midlertidigt ned i foråret.
Da hele kæden igen var oppe at køre i juni, begyndte kunderne at vende tilbage med fornyet købelyst, og det gav kæden en god start på det indeværende regnskabsår, fortæller Mikkel Grene.
- Vi kunne virkelig mærke, at vores kunder havde savnet os. Vi havde frygtet, at kunderne ville vende langsomt tilbage. Men det er gået bedre end forventet. Vi åbnede op med stor fremgang – kunderne kommer lidt færre gange, men så køber de til gengæld noget mere, når de er i butikken, siger han og fortsætter:
- Under anden bølge har vi haft en overraskende stor omsætning, hvilket skyldes at de butikker, der rent faktisk har fået lov til at åbne, sælger markant mere end i 2019. Særligt i de markeder, der har haft lukket ned i lang tid, oplever vi en meget stor opsparet købelyst, der bliver udløst, når kunderne endelig får lov til at shoppe igen.
Nethandel kommer godt fra start
Med usædvanlig god timing var Søstrene Grene for første gang klar til at åbne en dansk netbutik, lige da coronakrisen spidsede til marts.
Siden har butikskæden fået udvidet satsningen til også at gælde Tyskland, Holland og Frankrig. Ifølge Mikkel Grene har det været nødvendigt at skrue tempoet op for den digitale satsning.
- Vi har fået en overvældende velkomst med lanceringen af webshop på de fire store markeder. Lanceringen i Danmark lå allerede planlagt til marts før pandemien, men efter coronaens indtog og senest med den anden bølge over Europa, har vi skruet op for tempoet, og et par nye online-markeder venter lige om hjørnet, siger Mikkel Grene og fortsætter:
- Det er dog kun en del af den digitale transformation, som vi befinder os i i Søstrene Grene lige nu. Den største del af arbejdet handler om at sikre en god synergi mellem de fysiske butikker og den digitale handel - og ikke mindst, at vi har de rette data og systemer til at understøtte denne udvikling, hvilket alt sammen skal give kunderne flere valgmuligheder og en bedre oplevelse.
LÆS OGSÅ: Søstrene Grene gør bæredygtighed til central del af strategien
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Direktør varslede et historisk hårdt år: Nu slår boligkæde rekorder
Søstrene Grene gør bæredygtighed til central del af strategien
Søstrene Grene begynder at genåbne butikkerne i Tyskland
Revser markedsføring fra Søstrene Grene: Det er ren fiktion
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter