Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Søstrene Grene: Dette land skal være vores største marked

Topchef Mikkel Grene forventer at kunne åbne op mod 200 Søstrene Grene-butikker inden udgangen af 2017




Friday den 18 March 2016 kl. 09:59 af: Søren Duran Duus

Den hurtigtvoksende detailkæde har store planer i forbindelse med sin indtagelse af et nyt land, hvor kæden i dag åbner sin første butik.

I dag fredag er en særlig dag for Søstrene Grene, eftersom den danske kæde åbner sin første butik i England.

Dermed lyder startskuddet til en større ekspansionsindsats i landet, hvor Søstrene Grene forventer at åbne op mod 150 butikker i fremtiden – det vil gøre England til kædens største marked.

Ifølge administrerende direktør i Søstrene Grene, Mikkel Grene, er målet for den hurtigtvoksende kæde at åbne 150 butikker i løbet af fem til syv år.

- Efter den flotte start i Irland (i december 2015, red.) har vi høje forventninger til vores lancering i England. Den er nøje planlagt, og vi tror, at det kan blive en potentiel vækstmotor for os. Vi kommer til at åbne tre-fem butikker alene i år, og når vi har evalueret lanceringen og lagt den endelige strategi, regner vi med at kunne åbne mange flere butikker de næste fem-syv år, fortæller Mikkel Grene.

LÆS OGSÅ: Derfor tilkalder Søstrene Grene ekstra personale

200 butikker inden 2018

Mikkel Grene peger blandt andet på, at Søstrene Grene nyder godt af sine danske rødder.

- Vi er selvfølgelig hjulpet på vej af, at Danmark bare er oppe i tiden. Det er egentlig ikke noget, som vi selv slår på, men de danske TV-serier, gastronomien og dansk design i det hele taget fylder altså noget ude i verden. Det gør det måske nemmere for os at åbne på nye markeder, siger Mikkel Grene i en kommentar.

Med den første butik i England, som ligger i Nottingham, har Søstrene Grene nu 105 butikker i alt.

Mikkel Grene forventer at kunne åbne op mod 200 butikker inden udgangen af 2017, hvis de rigtige lejemålsmuligheder dukker op.

I dag har Søstrene Grene butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Island, Frankrig, Spanien, Japan og Irland. Og altså nu også i England.

LÆS OGSÅ: Søstrene Grene i pinlig nytårsbommert



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD