Søstrene Grene: Stort potentiale i Holland
Målsætningen er, at de nye butikker i landet skal give overskud allerede fra første år.
Artiklen er opdateret den 24. september klokken 20.39 med Bjørn Bach Eriksen:
- Holland er et rigtig interessant marked for os, da potentialet er stort, og det på flere måde minder om Danmark. Hollænderne kigger gerne ud over egne grænser for at finde nye, spændende koncepter og varer - og så går hollænderne meget op i boligindretning.
Sådan fortæller administrerende direktør i Søstrene Grene, Mikkel Grene, til detailfolk.dk.
Det sker i en kommentar til, at de danske søstre fortsætter deres internationale ekspansion med åbning af tre nye butikker i de hollandske byer Zwolle, Den Haag og Amsterdam. Den danske kæde åbnede sin første butik i Groningen i oktober 2012, og nu er tiden inde til yderligere ekspansion i landet, som mange forbinder med træsko, tulipaner og kanaler.
På spørgsmålet om, hvorfor Søstrene Grene først åbner butik nummer to i Holland tre år efter åbningen af den første i landet, svarer kædens Head of Retail and Expansion Bjørn Bach Eriksen:
- Da den første butik, vi åbnede uden for Skandinavien, var i Groningen, har vi brugt tid på at afprøve konceptet, da det er meget vigtigt for os, at vi fører en ansvarlig ekspansionsstrategi. Vi har nu fundet den helt rigtige model og er klar til en større udrulning af butikker.
- Man har set for mange kæder, hvor det er gået alt for stærkt, og det ønsker vi ikke ved Søstrene Grene. Vi tænker frem for alt meget langsigtet, siger Bjørn Bach Eriksen.
Mange nye butikker
Søstrene Grene går fra én til fire butikker i Holland på halvanden måned og anslår, at kæden kan åbne mellem 20 og 30 butikker inden for de kommende år i Holland.
- Målsætningen er, at de nye butikker i Holland skal give overskud allerede fra første år, forklarer topchef Mikkel Grene til detailfolk.dk.
- Udvidelsen i Holland er et resultat af den store efterspørgsel på nordisk design og kvalitet til rimelige priser kombineret med en sanselig indkøbsoplevelse, som er DNA’et i vores koncept, fremhæver topchefen.
Butikken i Zwolle åbnede tidligere i september, og de to andre butikker åbner i oktober.
LÆS: Derfor har Søstrene Grene stor succes med sociale medier
Runder snart 100 butikker
SG Holding, som ejer Søstrene Grene, offentliggjorde i august et rekordregnskab, der blandt andet kunne vise en øget omsætning på 53 procent før skat i forhold til året før. Her fremgik det også, at kæden har åbnet 20 nye butikker i løbet af det sidste år.
Søstrene Grene har i dag 91 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Island, Frankrig, Spanien, Japan og Holland. Kæden forventer at have over 100 butikker inden for de næste par måneder.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter