Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Søstrene Grene fejrer milepæl med nye vækstmål

Foto: Søstrene Grene



Friday den 6 November 2015 kl. 11:10 af: Dennis Clausager

Åbning af butik nummer 100 markerer en milepæl for familiekæden, der samtidig sætter konkrete tal på antallet af nye butikker.

Søstrene Grene slår i dag, fredag, dørene op til en 300 kvadratmeter stor butik, der med en A-placering på en af de populære gågader i Amsterdam, bliver kædens fjerde i Holland. Dermed runder Søstrene Grene 100 butikker på verdensplan, og samtidig sætter kæden nu for alvor fart i udrulningen af nye butikker med en ambitiøs vækstplan.

Fordobling i 2017

Konceptkæden har de seneste år åbnet butikker i Holland, Japan, Frankrig, Island, Norge, Sverige og Spanien, og målet lyder nu på at have 200 butikker i 2017, altså en fordobling på bare to år.

- Det er enormt spændende, at vores forretningskoncept tager så meget fart uden for Danmarks grænser. Vi møder stor efterspørgsel på vores butiksoplevelse og nordiske stil på de markeder, hvor vi allerede er etableret, og mange nye interesserede franchisetagere og udlejere melder sig på banen. Vi føler efterhånden, at vi har fundet modellen til at rulle ud internationalt, siger Mikkel Grene, administrerende direktør i Søstrene Grene.

LÆS OGSÅ: Sådan har Søstrene Grene opnået Facebook-succes

Univers med særlig atmosfære

Den stærke vækst tilskriver Mikkel Grene 'det unikke koncept', hvor Søstrene Grenes univers byder på meget andet end det blot at sælge varer. Det handler om oplevelser og glade stunder:

- Vores franchisetagere rundt om i verden oplever stor vækst og fortæller, at kunderne er meget begejstrede for vores koncept. Alt, hvad vi gør, handler om at skabe små lyspunkter i hverdagen, hvor omdrejningspunktet er et feminint og yndefuldt design af vores produkter.

- Vi skal gøre os fortjent til kundernes begejstring, og derfor er det ekstra tilfredsstillende, når vi lykkes med det. Det gør, at vi føler os rigtig godt rustet til fremtiden, hvor vi kun håber at kunne tilbyde endnu stærkere oplevelser. Det er i hvert fald det, vi arbejder benhårdt hen imod, siger Mikkel Grene.

Søstrene Grene åbnede den første butik i Aarhus i 1973, og drives i dag af brødrene Cresten og Mikkel Grene, der overtog efter forældrene i 2003. Det er først de seneste to år, at kæden for alvor har satset på den internationale ekspansion, der har vist konceptets internationale potentiale.

På detailfolk.dk har vi tidligere fortalt historien om Søstrene Grene, som du kan læse her.

LÆS OGSÅ: Søstrene Grene kaster sig over ny kategori

LÆS OGSÅ: Historien om en international søstersucces



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD