Salling bygger videre på publikumsmagnet
Sådan forestiller arkitekterne sig det færdigbyggede Salling Roofgarden. Foto: Salling.
På et pressemøde har direktøren for Salling netop fremlagt planerne for en stor udvidelse af det populære Rooftop-koncept.
Allerede i begyndelsen af sidste uge inviterede Salling Group til pressemøde om et “storstilet projekt,” som det blev formuleret.
Fredag formiddag kunne direktøren for Salling-stormagasinerne så fremlægge planerne for en udvidelse af den populære tagterrasse i Aarhus, som går under navnet Salling Rooftop.
Til næste sommer bliver Salling Rooftop i Aarhus, som har har haft 3,5 millioner gæster siden indvielsen for knap fire år siden, suppleret af en grøn bypark på 1400 m2 på toppen af varehuset.
Navnet bliver Salling Roofgarden.
- Ovenpå et år, hvor vi ikke har kunnet dyrke fællesskabet, er vores mål med Salling Roofgarden at skabe et helt nyt byrum for samvær, men også til eftertanke, siger Marianne Bested, direktør for Salling.
- Et æstetisk frirum, hvor herboende med en travl kalender eller besøgende med et stramt program kan trække vejret dybt og lade roen sænke sig i hinandens selskab i det fri, siger direktøren.
Salling Fondene træder til med en stor pose penge på 35 millioner kroner, som også er projektets anslåede pris. Det store anlæg, som er tegnet af af Henning Larsens tegnestue, skulle gerne stå færdig i sommeren 2022.
SALLING ROOFGARDEN
Hvor Salling Rooftop handler udeservering, events og livemusik, kommer Roofgarden til at handle om fred og ro. Blandt andet vil byparken byde på:
- En plantevæg, der løber hele vejen ned ad Sallings facade mod Strøget
- Frodig beplantning på taget i form af 15 meter høje træer, buske og græssorter
- Gangbroer, der forbinder byparken i højden over beplantningen
- Glasvægge og glas-gange, der blandt andet giver kig hele vejen gennem og til bunden af stormagasinet
- Hotspots med forskellige kulturelle tilbud og installationer
- Himmelgynger, solkroge og opholdsarealer
- Samt ikke mindst en udkigsplatform – i fire meters højde og i alt 35 meter over Strøget - med panoramaview over hele Aarhusbugten, mod Mols og mod Moesgaard i syd.
Kilde: Salling Group
LÆS OGSÅ: Salling Group vil bruge halvanden milliard på nye butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter