Salling Group vil bruge halvanden milliard på nye butikker
Det store opkøb af 300 butikker i Polen er endelig blevet godkendt af myndighederne, så nu venter et større arbejde for Salling Group.
I juni sidste år blev Salling Group enige med den britiske detailkoncern Tesco om at overtage 300 butikker på det polske marked til en pris på omkring halvanden milliard kroner.
Godt ni måneder senere er handlen endelig faldet helt på plads. De polske myndigheder har vendt tommelfingeren op, mens Salling Group har fået overdraget nøglerne.
Polen er det største vækstmarked for Salling Group, som på forhånd havde omkring 400 Netto-butikker i landet. Det tal stiger nu til mere end 700.
- Jeg er særdeles tilfreds med, at opkøbet nu er en realitet, idet vi konsoliderer Nettos tilstedeværelse i et voksende marked og leverer på vores koncernstrategi. Med overtagelsen af Tesco Polen fordobler vi vores forretning i Polen og bliver en betydelig aktør på et af Europas største markeder, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Salling Group regner med at bruge yderligere halvanden milliard på at konvertere de gamle Tesco-butikker til Netto-butikker.
Netto Polen åbnede i 1995 sin første polske butik i Szczecin og har i dag godt 5000 medarbejdere i landet.
Sammenlagt beskæftiger Salling Group inden opkøbet mere end 53.000 medarbejdere i Tyskland, Danmark og Polen og driver over 1.400 butikker, som dækker blandt andet discountbutikker, supermarkeder, hypermarkeder og stormagasiner samt en stærk online-forretning i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter