Så mange tænker sig ikke om på Facebook
Danskerne tænker ikke over, at deres opdateringer på de sociale medier kan påvirke deres jobsituation, viser en ny undersøgelse.
Et billede fra en våd bytur eller en klagesang over nogen, der har forpestet din dag.
Man skal ikke lede længe efter indhold som dette på diverse sociale medier, og derfor er det også let for nuværende og potentielle arbejdsgivere at få et knap så charmerende indtryk af en ansat.
Men det tænker en fjerdedel af danskerne tilsyneladende ikke over. Det viser en rundspørge, som analysebureauet Wilke har lavet for for Jobzonen.
Her svarer 24 procent af 561 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 70+, at de er enten uenige eller meget uenige i, at de tænker over, hvorvidt deres opslag på sociale medier er skadelige for deres nuværende eller fremtidige jobsituation.
Det skrevne kan ikke trækkes tilbage
Men det bør vi have med i overvejelserne, lyder det fra Flemming Dreesen, der er ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
- Ligesom man tænker over at tage pænt tøj på til jobsamtalen, bør man tænke over sin adfærd på nettet. Sociale medier er ofte tilgængelige for alle, og ofte har man ikke kontrol over, hvor og hvordan oplysninger bruges. Har man noget ude på de sociale medier, kan man derfor have en potentiel støj, som kan bruges imod én, siger han til Newspaq.
Marianne Steen er forfatter og konsulent med speciale i blandt andet rekruttering og jobsøgning via sociale medier. Også hun råder til, at vi i høj grad er opmærksomme på, at det vi deler, kan få konsekvenser.
- Vi er i en ny situation, hvor det, man skriver, ikke kan trækkes tilbage. Derfor har vi ikke længere retten til at kvaje os. Der er stadig stor usikkerhed omkring, hvad data kan blive brugt til i fremtiden, og derfor kan vi dag have svært ved overhovedet at forestille os konsekvenserne, siger hun til Newspaq.
Hav en professionel bevidsthed
Marianne Steen råder derfor til, at man husker at have en professionel bevidsthed, uanset hvilket medie, man befinder sig på.
- Når man er på sociale medier, bør man tænke, at det er fuldstændig som at gå ud på gaden og møde andre mennesker. Du går ikke ud på gaden og råbe af folk og sviner dem til. Når du er sammen med andre mennesker, og du er uenig i noget, der bliver sagt, så siger du det jo på en pæn måde. Det samme bør gælde på sociale medier. Man skal forestille sig, at man møder rigtige mennesker, blot i en sammenhæng, hvor mange flere mennesker kigger og lytter med, siger hun.
Newspaq
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter