Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Rema 1000 aflyser årets største udsalgsdag

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 2 September 2020 kl. 09:39 af: Kristian Holgersen

Tiden er ikke til vilde tilbud, lyder det fra kommunikationschefen for Rema 1000. Det betyder et farvel til kæmpe satsning.

Mod slutningen af november plejer hele detailhandlen nærmest at gå i selvsving. Det skyldes den amerikanske Black Friday-tradition, som på ganske få år har udviklet sig fra ingenting til et kæmpe nummer blandt de danske butikker.

I år har Rema 1000 dog valgt at melde afbud til festen på grund af coronakrisen. Beskeden kommer fra kommunikationschefen Jonas Schrøder i et indlæg på det sociale medie LinkedIn.

- Vi aflyser Black Friday i år. Det dur ikke med vilde tilbud en enkelt dag pga Corona - tiltrækker for mange kunder samtidig, skriver han og fortsætter:

- I stedet kører vi de samme tilbud over flere dage og vil generelt ikke have endagstilbud indtil videre. Sikkerhed for kunder er vigtig.

Selvom Black Friday normalt ikke bliver forbundet med dagligvarehandlen, så er det ikke en relativ omkostningsfri beslutning fra Rema 1000, som en anden bruger på LinkedIn ellers påpeger i en kommentar. Ifølge Jonas Schrøder er der tale om en stor kampagne, når det gælder Black Friday.

Sidste år endte Black Friday med at blive større end nogensinde, hvis man skal tro de forskellige målinger. På nettet gik omsætningen frem med 50-60 procent og landede på over 750 millioner kroner, viste tal fra FDIH.

Også i landets shoppingcentre blev der registreret flere kunder end året før, fremgik det af tal fra Danske Shoppingcentre.

LÆS OGSÅ: Så få forbrugere stoler på butikkerne under udsalg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD