Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Rekordmange har stemt på favorit-netbutikker

Det er kunderne, der bestemmer, hvem der kommer til at stå øverst på skamlen, når prisen Brugernes Favorit skal uddeles i forbindelse med E-handelsprisen 2014.
Foto: Colourbox



Tuesday den 18 February 2014 kl. 06:00 af: Freja Thorbech

Mere end 9.000 danskere har allerede stemt på deres yndlings netbutikker. Brugernes Favorit kåres til uddelingen af E-handelsprisen til maj.

De danske forbrugere har en holdning til de butikker, de klikker forbi, når de handler på nettet.

I hvert fald er der rekordmange, der i år har været inde og stemme på deres favoritbutikker op til uddelingen af Brugernes Favorit ved E-handelsprisen 2014.

E-handelsprisen er årets største fest i e-handelsbranchen, hvor der sættes fokus på succeserne inden for dansk e-handel. Her fejrer branchen de netbutikker, der gør det bedst i 12 forskellige kategorier. Og en af de priser, der skal uddeles, er Brugernes Favorit, som er den eneste pris, der er bestemt af kunderne. Og kunderne er med foreløbig 9.000 stemmer godt i gang med at lade sig høre.

- De danske netbutikker er gået benhårdt ind i konkurrencen om at blive Brugernes Favorit ved E-handelsprisen 2014. Aldrig har vi haft så mange stemmer fra danskerne så tidligt i konkurrencen. Vi mærker en øget konkurrence i år fra netbutikker inden for alle brancher, og jeg glæder mig til at se, hvem der løber med prisen til prisuddelingen 22. maj i Falkonérsalen, siger adm. direktør i FDIH, Annette Falberg i en udtalelse.

Sidste års vinder fører

Sidste år var det NiceHair.dk, der løb med titlen som Brugernes Favorit. Og netshoppen, der sælger hårprodukter på nettet, går benhårdt efter at vinde titlen igen i år.

- Vi forsøger at involvere vores brugere så meget som muligt i alle vores tiltag. Det betyder, at både vores sortiment og vores features på vores hjemmeside er indkøbt eller udviklet på baggrund af forespørgsler fra kunder. Derfor tror vi, det er så naturligt for vores kunder at stemme på os, da de i forvejen er vant til en dialog med os på Facebook, e-mails og andre medier, siger Simon Elkjær, der marketingchef og partner i NiceHair.dk, til FDIH's hjemmeside.

Det er da også NiceHair, der netop nu fører konkurrencen, der løber frem til 1. maj, tæt forfulgt af Cykelpartner.dk og Houseofkids.dk. E-handelspriserne 2014 uddeles i Falkonérsalen på Frederiksberg den 22. maj.

LÆS OGSÅ: Se alle e-handelsvinderne 2013



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD