Her er vinderen af E-handelsprisen 2013
Den prestigefylde E-handelspris blev i aftes uddelt til en virksomhed, der har udmærket sig på en særlig måde online.
Der var dækket op til fest, da Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) havde inviteret den samlede e-handelsbranche til fest og prisoverrækkelse i Falconérsalen i København.
Den helt store vinder blev Unisport, der løb med aftenens hovedpris E-handelsprisen 2013.
LÆS OGSÅ: Se alle e-handelsvinderne 2013
Og juryen var da heller ikke i tvivl om, hvorfor det netop var det fodboldglade site, skulle have den prestigefyldte pris.
- Unisports model med både at være en webshop og et medie har vist vejen til brugernes hjerter. Unisport leverer unikt indhold på deres WebTV platform, og brugerne kan tjekke fodboldstøvlerne og pasformen gennem avancerede 3D scanninger af pasform og endda få leveret inden for tre timer. De har 75.000 fans på Facebook, deres webTV har flere end 300.000 visninger pr. måned. De voksede med 45 % sidste år – og tjente penge!, lød det blandt andet i begrundelsen.
Og hos hovedpersonerne selv var det også svært at få armene ned.
- Vi er vildt glade og stolte. Det er noget, der giver ekstra krudt til at arbejde endnu hårdere i fremtiden, sagde adm. direktør i Unisport Filip Domagala til detailfolk.dk umiddelbart efter prisoverrækkelsen.
LÆS OGSÅ: Derfor skaber E-handelsprisen værdi
Han var da heller ikke i tvivl om, hvorfor det netop var ham og hans team, der løb med prisen.
- Jeg tror, at vi tænker meget anderledes. Vores tilgang er fundamental anderledes. Vi skaber indhold omkring vores produkt i stedet for at have en produkt/pris-tankegang, sagde han.
Fejrede 80 millioner til branchen
Det var 14. gang, at E-handelsprisen blev uddelt. Og adm. direktør i FDIH Annette Falberg understregede i sin velkomst, at bare det at være nomineret er en bedrift i sig selv. Samtidig lagde hun vægt på, at der var endnu en rigtig god grund for de 400 festklædte deltagere til at skåle en ekstra gang.
Det var nemlig også dagen, hvor FDIH vandt en stor sag om satsen for dankortgebyrer på nettet. Det er noget, der sparer den samlede branche for 80 millioner kroner bare i løbet af det første halvandet år, forklarede Annette Falberg fra scenen i den propfyldte sal med et bragende bifald til følge.
LÆS OGSÅ: Afgørelse: Nets skal sænke dankortgebyrer på nettet
Forventningspres
Også erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen havde lagt vejen forbi for at fortælle om de tiltag, som regeringen har i støbeskeen for at lette hverdagen for branchen. Her lagde hun vægt på, at regeringen med 22 initiativer vil forbedre bredbåndstilgængeligheden i hele Danmark samt at man i efteråret vil præsentere en vækstplan for det digitale område med udgangspunkt i anbefalinger fra et nedsat team.
Unisport skal nu repræsentere Danmark til det, der kan kaldes det europæiske grandprix for e-handel 'European e-commerce award' i Barcelona.
Og der blev lagt pres på fra såvel Annette Falberg, Annette Vilhelmsen og aftens værtinde Natasha Friis Saxberg, der alle påpegede, at tiden er kommet til en førsteplads, da nemlig.com fik en tredjeplads for to år siden, mens Smartguy løb med en andenplads i den internationale konkurrence sidste år.
LÆS OGSÅ: Her er Danmarks bedste netshop
E-handelsprisen uddeles hvert år og er årets største fest i e-handelsbranchen. Sidste år løb SmartGuy med prisen. Juryen består af eksperter og beslutningstagere fra store e-handelsvirksomheder, der i fællesskab udpeger vinderne. Mens juryen de første kiggede meget på teknik og løsninger, har der de senere år været mere fokus på forretning og købmandskab.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter