Flere netkøb er en sejr for dansk e-handel
FDIH kalder stigningen i dankortbetalinger på nettet en sejr for dansk e-handel. De udenlandske butikker snupper dog en god del af salget, mener Dansk Erhverv.
Det er en sejr for den danske e-handel og sikrer den fortsatte vækst, når antallet af dankortbetalinger på nettet stiger.
Det mener Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).
I mandags kunne detailfolk.dk berette, at nye tal fra Nets viser, at handel med dankort på nettet er steget med 15,3 procent i første kvartal af 2013.
LÆS OGSÅ: Danskerne svinger dankortet på nettet
- Vi glæder os fortsat over den stærke fremgang på over 15 procent i antal dankortbetalinger fra 1. kvartal sidste år og til i år, siger kommunikationschef i FDIH Henrik Theil i en udtalelse.
Billige varer er i høj kurs
Danskerne bruger flere penge på nettet, men gennemsnitsbeløbet på det, de køber, er nu 31 kroner lavere i forhold til samme periode året før.
Det er der en god grund til, mener man i FDIH.
LÆS OGSÅ: Pakkeordninger er et plus for dansk e-handel
- Danskerne handler nu oftere prisbilligere køb, fx film, musik, legetøj og downloads. Mens de dyrere varer som rejser, it, tele og foto knap så ofte ryger i den digitale indkøbskurv. Det medvirker til et lavere gennemsnitsbeløb for købene. Vi mener også, at beløbet påvirkes af den øgede streaming og online køb af fx musik, apps, spil til kun 6, 10 eller 15 kroner per gang, siger Henrik Theil.
Udenlandske netbutikker tager danske kunder
Hos Dansk Erhverv er politisk konsulent Marie Louise Thorstensen enig i, at det lavere gennemsnitsbeløb kan skyldes, at danskerne indkøbsvaner på nettet har ændret sig, så de køber flere typer af varer, når de sidder bag skærmen derhjemme.
Hun mener dog samtidig, at det også kan skyldes, at danskerne oftere handler i udenlandske netbutikker.
- Desværre gør det høje danske omkostningsniveau som for eksempel høje lønninger, moms, skatter og afgifter det attraktivt at e-handle i udenlandske netbutikker, siger hun i en udtalelse.
I 2012 brugte danskerne 11 milliarder kroner i udenlandske netbutikker, viser tal fra FDIH.
LÆS OGSÅ: Danskerne lægger milliarder i udenlandske netbutikker
Når danskerne handler på en udenlandsk hjemmeside, angiver omkring 30 procent i den seneste e-handels analyse fra FDIH, at de gør det, fordi der er penge at spare. 25 procent gør det, fordi varen kun findes i den udenlandske butik, mens 23 procent ikke tænker nærmere over butikkens nationalitet.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter