Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Rains forventer at ride videre på solid vækstbølge

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 29 June 2022 kl. 11:57 af: Kristian Holgersen

Aarhusianske Rains har god fart i forretningen, viser det seneste årsregnskab. Og væksten ventes at fortsætte.

Trods flere benspænd kommer aarhusianske Rains - som gør sig i moderigtigt regntøj og andet vandtæt tilbehør - særdeles godt ud af 2021.

Bundlinjen vokser markant til godt 56 millioner kroner, mens salget voksede med 45 procent. Det præcise beløb afslører virksomheden dog ikke i årsrapporten.

Væksten skyldes især en øget handel på nettet - som nu udgør 26 procent af salget - og gode takter på wholesale-fronten.

På grund af corona-restriktionerne blev der lagt en dæmper på Rains’ egne butikker, og desuden skabte en seksuger kang nedlukning på en af virksomhedens fabrikker en del udfordringer, skriver ledelsen.

- Som en naturlig konsekvens blev ekspansionen begrænset til åbning af to butikker i Hamborg, Tyskland, mens der blev afsat flere ressourcer til at optimere den eksisterende del af forretningen, fremgår det af årsrapporten.

Rains har 18 konceptbutikker i Europa - heraf seks i Danmark - samt  butikker i USA, Kina og Australien.

I det indeværende regnskabsår forventer Rains at øge omsætningen med mere end 40 procent - blandt andet ved en styrke satsningen på det amerikanske marked og åbne endnu flere butikker.

- Forretningsmæssigt og geografisk er næste fokus en stærk udvikling af det amerikanske marked. Succes i USA er afgørende for at udvikle et globalt brand. Vi skal udvikle alle tre salgskanaler, og målet er, at vi i 2025 har 100 egne butikker rundt om i Europa og USA, siger medstifter Daniel Brix Hesselager til Finans.


RAINS

- Stiftet i Aarhus i 2012

- Designer, udvikler, markedsfører og sælger vandtæt overtøj, tasker og tilbehør

- Rains’ produkter sælges i over 30 lande via en lang række forhandlere, herunder brandets egne konceptbutikker.

Hovedtal for Rains ApS i t. kr.

Bruttofortjeneste
2021: 120.617
2020: 78.858.066
2019: 63.727

Primær drift
2021: 69.667
2020: 41.889.416
2019: 26.562

Årets resultat
2021: 56.464
2020: 30.239.208
2019: 20.315

Kilde: Rains ApS, Annual report 1 January - 31 December 2021


LÆS OGSÅ: Aarhusiansk brand vil åbne butikker i ikoniske storbyer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD