Herretøjsbrand kører sikkert videre ad vækstsporet
Forretningen vokser nærmest på alle ledder og kanter, lyder meldingen fra herretøjsbrand, som vil åbne sin første butik i udlandet.
Gennem sine 10 år på markedet har det danske herretøjsbrand Les Deux fundet ind i et solidt vækstspor.
Det er også tydeligt i regnskabet for 2021, hvor Les Deux forbedrer bundlinjen. Denne gang lyder overskuddet på næsten 31 millioner kroner - en klar forbedring i forhold til året før.
Les Deux, der blev stiftet i 2011, har formået at tjene penge lige fra første færd. I sommeren 2019 åbnede virksomheden sin første fysiske butik, og siden er yderligere tre kommet til. De ligger i København og Aarhus.
- Resultatet er i overensstemmelse med vækstambitionerne for fremtiden, skriver ledelsen i årsrapporten.
- Væksten kommer til udtryk både i selskabets omsætning og på bundlinjen som et solidt overskud, til trods for uforudsigeligheder i inflationen og usikkerhed grundet coronapandemiens fortsatte verseren, skriver ledelsen.
Flere investeringer
Ifølge årsrapporten for 2021 har Les Deux brugt året på en række investeringer, som skal gøde jorden for yderligere vækst.
En oprustning af medarbejderstaben, der næsten er blevet tredoblet, skal gøre Les Deux mere nærværende og relevant for kunderne. Samtidig har de ydre rammer også fået en overhaling.
- Selskabet har investeret i et nyt hovedkvarter på ca. 2500 kvm efter internationale standarder, der cementerer Les Deux’ høje ambitioner, indkapsler brandet i fysisk form, skriver ledelsen i årsrapporten.
I juni sidste år solgte stifterne af Les Deux aktiemajoriteten til det svenske selskab Röko, og det giver endnu flere muligheder for investeringer.
- Med svenske Röko som medejer har selskabet allieret sig med en finansiel sund og ressourcestærk samarbejdspartner, der åbner for ekspansionsmuligheder, skriver ledelsen i årsrapporten.
International satsning
En af de planer, Les Deux lige nu har på tegnebrættet, er en satsning på udlandet.
- Selskabets stødt voksende kapacitet åbner for nye muligheder og realisering af Les Deux’ internationale ambitioner for fremtiden, skriver ledelsen og fortsætter:
- Les Deux har i sinde at ekspandere på flere fronter, blandt andet med selskabets første internationale brand store i Norge og flere er på tegnebrættet.
På grund af vækstplanerne forventer Les Deux at løfte omsætningen med en tocifret procentsats og desuden styrke indtjeningen. Det sker på trods af de store geopolitiske udfordringer, som lige nu påvirker erhvervslivet.
LES DEUX
Bruttofortjeneste
2021: 67.213 (TDKK)
2020: 44.586
2019: 24.464
Resultat af ordinær primær drift
2021: 40.271 (TDKK)
2020: 23.087
2019: 11.498
Årets resultat
2021: 30.850 (TDKK)
2020: 17.870
2019: 7.845
Kilde: LES DEUX ApS, Årsrapport for 2021
LÆS OGSÅ: Endelig åbner dansk herretøjsbrand sin første butik i udlandet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter