Opråb over ’meningsløse tab til butikker’
Om Dansk Erhverv:
Dansk Erhverv er både en erhvervsorganisation og en arbejdsgiverforening.
Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, oplevelse, velfærd og transport.
Kilde: Dansk Erhverv
Dansk Erhverv raser over ’groteske regler’ i forbrugeraftaleloven fra 2014. Nye afgørelser af Forbrugerklagenævnet rammer to netbutikker.
- Forbrugerregler giver meningsløse tab til butikker.
Så klar er udmeldingen fra Dansk Erhverv.
- Bittesmå fejl i formalia betyder, at to virksomheder har måttet betale hele købesummen tilbage for brugte returvarer. Reglerne er groteske, mener Dansk Erhverv, som forklarer om forbrugeraftaleloven:
- I sommeren 2014 trådte den nye forbrugeraftalelov i kraft, som gennemfører EU's forbrugerrettigheds-direktiv. Den gav på den ene side forbrugere en ret til at sende brugte varer retur og på den anden siden virksomhederne en ret til at fratrække et beløb for værdiforringelsen.
Dansk Erhverv har kritiseret reglerne 'for at være uklare og holde hånden over brodne kar blandt forbrugerne med det resultat, at netbutikkerne påføres et økonomisk tab'.
'Groteske regler'
Forbrugerklagenævnet offentliggjorde for nylig afgørelserne i de første klagesager om værdiforringelsen. I begge sager fik forbrugerne alle penge retur, og virksomhederne blev afskåret fra at beregne værdiforringelsen, fordi virksomhederne ikke havde informeret kunderne hundrede procent korrekt om, at de havde ret til at sende brugte varer retur.
- Afgørelserne er juridisk set korrekte, men de afslører desværre også, hvor groteske reglerne er. I begge sager har forbrugerne været klar over, at de havde en fortrydelsesret. Men virksomhederne har mistet deres ret til at fratrække et beløb for værdiforringelsen på grund af bittesmå mangler i deres informationer om fortrydelsesretten.
Det siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.
LÆS OGSÅ: Bekymring: Bombe under dansk e-dagligvarehandel
Vi have ændret reglerne
Regeringen har en chance for at ændre reglen i EU i 2016, når forbrugerrettighedsdirektivet skal evalueres.
- Vi har opfordret regeringen til at arbejde for at ændre reglen i EU. Det giver i forvejen ingen mening, at forbrugerne skal have lov til at returnere brugte varer, men det giver slet ikke ingen mening, at netbutikkerne skal bøde økonomisk for det, fremhæver Lone Rasmussen.
Dansk Erhverv påpegede både før og efter vedtagelsen af reglerne, at netbutikker meget sjældent kan sælge brugte varer.
- For de fleste netbutikker er værdien af en brugt eller ødelagt returvare nul kroner, for de sælger ikke brugte varer. Et par hvide bukser med rødvinspletter er for eksempel svære at få solgt igen. Når netbutikkerne skal give forbrugerne penge tilbage for varer, de ikke kan sælge, får de et økonomisk tab. Det ser vi nogle klare eksempler på her, siger Lone Rasmussen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter