Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Nye EU-regler kan smadre e-handlen





Monday den 1 July 2013 kl. 10:41 af: Puk Holm Hansen

Dansk Erhverv langer ud efter nye EU-regler, der kan øge risikoen for bedrageri mod netbutikkerne. Justitsministeriet har for nyligt sendt en betænkning om de nye regler i høring.

Skal netbutikker betale penge tilbage til en forbruger, som har fortrudt sit online-køb, før de har fået den pågældende vare retur? Det mener EU. I hvert fald har EU netop vedtaget et nyt direktiv om forbrugerrettigheder, der giver forbrugerne denne rettighed. Hos Dansk Erhverv mener man, at det er dårligt lovgivningsarbejde, og man er bekymret for forhøjet risiko for bedrageri.

- Det åbner hidtil usete muligheder for bedrageri, at sælger ikke får mulighed for at undersøge varen, før han skal betale pengene tilbage til forbrugeren, siger chefkonsulent hos Dansk Erhverv, advokat Lars Quistgaard Bay, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Europa banker USA i nethandel

En af bestemmelserne i direktivet er, som nævnt, at netbutikker risikerer at skulle betale penge tilbage til en forbruger, der har fortrudt sit køb, før de har modtaget varen tilbage fra forbrugeren.

Justitsministeriet har for nyligt sendt sin betænkning om implementeringen af direktivet om forbrugerrettigheder i høring. Reglerne kommer til at gælde for køb via e-handel, home parties og messer fra den 14. juni 2014.

Strider mod grundlæggende jura

Udover at den ene af bestemmelserne gør det nemmere for eventuelle bedragere at snyde netbutikkerne, strider denne bestemmelse også imod en anden regel i direktivet, forklarer Lars Quistgaard Bay i pressemeddelelsen.

- Det strider samtidig imod den regel i direktivet, der fastslår, at forbrugeren ikke har krav på at få det fulde beløb tilbage, hvis vedkommende har beskadiget eller brugt varen mere, end det er muligt i en fysisk butik. Og det strider mod helt grundlæggende jura, at man kan blive tvunget til at yde en forbruger kredit, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan optimerer du din kundeloyalitet online

Forhastet lovgivningsproces

Reglerne er resultatet af en forhastet og uigennemsigtig lovgivningsproces i EU, og de kan blive en stor hindring for de visioner, EU-Kommissionen har for e-handel som den store vækstmotor i Europa, mener Dansk Erhverv.

- Stort set al EU’s kommunikation om e-handel handler om at fremme den grænseoverskridende e-handel og forbedre vilkårene for forbrugere og virksomheder. Alligevel kan direktivet om forbrugerrettigheder blive direkte ødelæggende for e-handlen både i Danmark og i resten af Europa, siger Lars Quistgaard Bay i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: E-handel hitter, men fysiske butikker dominerer

Dansk Erhverv advarer justitsministeren mod at overimplementere direktivet, så danske virksomheder bliver pålagt unødvendige omkostninger udover dem, som reglerne allerede medfører.

LÆS OGSÅ: Butikker vil raketvækste på internettet
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD