Ny vækstplan styrker dansk detailhandel
Et udpluk af regeringens IKT-vækstplan
Partnerskab for e-handel og digitalisering af detailhandlen
- Partnerskab med detailbranchen om e-handel og Big Data
- Skræddersyet rådgivning til e-handelsvirksomheder om regler ved eksport
- Fokus på håndhævelse af momsregler
Digitaliseringspartnerskaber med brancheorganisationer
- Øget brug af IT i erhvervslivet
- Udbredelse af erfaringer om digitalisering og digitale forretningsmodeller til SMV’er
Et bedre digitalt indre marked
- Balancerede reformer om databeskyttelse og ophavsret, der tilskynder til digital vækst
- Ændring af EU’s cookieregler, så de bliver mere brugervenlige
Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer
- Digitalisering bør prioriteres i videregående uddannelsers mål for kvalitetsudvikling
Bedre muligheder for at opkvalificere og rekruttere IT-arbejdskraft
- Fremme af udvikling af nye efter- og videreuddannelsestilbud på IT-området
- Virksomheder skal kunne ansætte højtkvalificerede medarbejdere med kort varsel
- Igangsættelse af brandingindsats for at øge kendskab til Danmark som IT-nation
Kilde: FDIH
Både FDIH og Dansk Erhverv ser positivt på regeringens nye vækstplan, der skal styrke både den digitale og den fysiske detailhandel.
Både Dansk Erhverv og Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) vender tommelfingeren opad til regeringens nye vækstplan, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i dag har præsenteret.
Planen inkluderer blandt andet bedre håndhævelse af momsregler for udenlandske netbutikker, en ændring af EU’s cookieregler, et privacy-kompas og partnerskaber for øget digitalisering af detailhandlen. Og det vækker begejstring hos de to organisationer.
- Vi skal vende udviklingen ved at gå i offensiven. Når den værste konkurrent til en tøjbutik i en dansk købstad er en tysk butik på nettet, skal kampen kæmpes ved at digitalisere forretningen og sælge mere til tyske forbrugere. Her har vækstplanen flere rigtige indspil bl.a. med skræddersyet rådgivning til e-handelsvirksomheder om regler ved eksport, siger FDIH's adm. direktør, Annette Falberg, i en udtalelse.
Skal dæmme op for ubalance i e-handlen
Annette Falberg henviser til, at vi lige nu oplever en voldsom e-handelsubalance, hvor danskerne bruger 23 milliarder kroner på køb i udlandet, mens danske virksomheder kun sælger for 3-4 milliarder kroner til udenlandske forbrugere.
Også hos Dansk Erhverv er man glad for, at der bliver sat fokus på de danske butikkers eksportmuligheder.
- Danske netbutikker vil gerne ud over grænserne, men det er uoverskueligt, at hver enkelt butiksejer skal have styr på love, regler og kutymer i alle de lande, der handles med. Der har længe været brug for en oversigt over de ting, de skal være opmærksomme på, og hvor de kan få konkret hjælp. Der er brug for at det reelle outcome af regeringens punkter i vækstplanen bliver et håndgribeligt værktøj for den enkelte netbutik, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.
Han er også glad for, at der nu bliver sat fokus på brugen af data. Mange danske detailhandelsvirksomheder sælger både i fysiske butikker, på nettet og på mobilen – såkaldt omnichannel-handel. De data, de får om kunderne fra de forskellige kaner, bruger butikkerne blandet andet til at give bedre kundeservice, men mange er usikre på reglerne for persondata.
- For mange detailvirksomheder er usikkerheden om reglerne en barriere for at få udnyttet fordelene ved big data. Derfor er vi glade for, at vækstplanen har fulgt vores opfordring til at lave et privacy-kompas, der skal gøre det lettere for danske netbutikker at udnytte data – også på tværs af deres salgskanaler, siger Henrik Hyltoft.
Hos FDIH håber Annette Falberg, at regeringens vækstplan vil møde bred politisk opbakning.
- Vi er rigtigt tilfredse med regeringens samlede initiativer, og vi ser frem til bred politisk opbakning, så de omsættes til handling, hvor vi giver håndslag på at hjælpe dem på vej, siger hun.
LÆS OGSÅ: Chokeret minister vil vække den danske detailbranche
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter