Verdenspremiere giver nye muligheder for detailbranchen
Verdens første app-styrede café, der benytter MobilePay-app'en som betalingsmiddel, giver nye muligheder for detailbranchen.
Et par klik på mobiltelefonen, så er kaffen købt, betalt og kommer selv ud af en hane - uden man skal stå i kø eller vente på en ekspedient.
Det er ikke et tænkt fremtidsscenarie, men bliver derimod muligt fra i dag, hvor verdens første app-styrede café slår dørene op i Grønnegade i København.
Torsdag eftermiddag inviterede Scanomat til premiere på det nye koncept i samarbejde med Danske Bank, der med sin MobilePay-app leverer betalingsløsningen til den app-styrede café. Når kaffen er bestilt i den dertil indrettede app, hopper man automatisk over i MobilePay-app'en, hvor man kan gennemføre betalingen.
Det er første gang den populære MobilePay-app kommunikerer med ubemandet kundeserviceteknologi, og potentialet er stort for hele detailbranchen, mener Mark Wraa-Hansen, der er chef for Danske Banks MobilePay-organisation.
- Nu vil vi lære af kundernes oplevelser, men ambitionen er at have en færdig betalingsmotor, som kan integreres i alle apps, klar senere på året, siger han til detailfolk.dk.
Det betyder, at alle detailhandlende kan indtænke MobilePay som en betalingsløsning i egne apps, hvilket giver nye muligheder for kundeoplevelser.
- Der er køsituationer i butikken, man kan komme uden om, eller man kan forestille sig en løsning, hvor man eksempelvis bestiller og betaler brød hos en bager via en app og henter det i butikken næste morgen, forklarer Mark Wraa-Hansen.
Kan redefinere caféoplevelsen
For cafédriften betyder Scanomats mobilbetjente kaffebrygger, at man eksempelvis kan spare på mængden af ansatte, da det er nok at have en enkelt person til at rydde op og fylde mælk og kaffe på maskinerne - kaffebrygningen og betalingen klarer kunderne selv via app'en. Det fik detailfolk.dk's udsendte selv lov at teste, da jeg med et par klik på min egen telefon kunne bestille en friskbrygget cappuccino.
Hos Scanomat, der producerer professionelle kaffebryggere, vil man bruge caféen i Grønnegade som en form for laboratorium til at videreudvikle de mobilbetjente kaffebryggere, og direktør i Scanomat, Kim Vibe-Petersen, mener, at perspektiverne er revolutionerende og vil redefinere hele café-oplevelsen
- Lufthavne, universiteter, shopping-centre, virksomheder, gågader, der er uanede globale muligheder. Du slipper for køer. Og du køber den ultimativt bedste og nemmeste kop kaffe med friske kaffebønner, frisk mælk, individuel smagstilpasning og MobilePay. Kundeoplevelsen er i centrum i alle faser, siger han.
Scanomat satser på at rulle konceptet videre ud i Danmark ved at sælge sine mobilbetjente kaffebryggere til café-ejere, men der også ambitioner om at brede konceptet til USA og andre lande.
MobilePay findes i en privat og erhvervsudgave, og indtil videre er app'en downloadet af 1,3 millioner brugere. For nyligt har Danske Bank indgået et samarbejde med Dansk Supermarked, der på sigt skal gøre det muligt for kunderne at betale med MobilePay ved kassen i dagligvaregigantens butikker.
LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked satser på MobilePay
Se en video om det nye koncept nedenfor.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter