Ny leder for københavnske butikker
Interesseorganisationen Kbh K - Commerce & Culture har nu fundet en ny leder, efter at direktør Jan Michael Hansen fratrådte sin stilling først på året.
Maria Auchenberg.
Det er navnet på den nye leder af Kbh K - Commerce & Culture, som er interesseorganisationen for 250 medlemmer, herunder en del butikker i indre by.
Ansættelsen af den nye leder sker i forlængelse af, at Jan Michael Hansen først på året fratrådte sin direktør-stilling, hvilket Kbh K - Commerce & Culture ikke ønskede at fortælle baggrunden for over for detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Hovedstadens cityforening siger farvel til direktør
Den nye leder - med titlen sekretariatsleder - Maria Auchenberg er tidligere projektleder og kommunikationsansvarlig ved KBH K og var også sekretariatets koordinator i udviklingen af bestyrelsens strategi frem mod 2020. Hun er uddannet cand. comm. fra Roskilde Universitet og har siden 2008 været med til at udvikle KBH K-sekretariatet.
KBH K’s sekretariatsleder skal stå i spidsen for udviklingen af KBH K, hvor det er afgørende at bevare en høj medlemstilfredshed, ligesom det bliver Maria Auchenbergs opgave at identificere og udvikle markedsmæssige potentialer til gavn for medlemmerne.
LÆS OGSÅ: Butikker går sammen om traditionsrig havefest
'Den helt rigtige'
Ifølge bestyrelsesformand for KBH K, Kim Jensen, er Maria Auchenber 'den helt rigtige til at udvikle foreningen med et stærkt blik på både de lokale netværk, medlemmerne og de nyeste tendenser og muligheder inden for international detail'.
I en pressemeddelelse forklarer den nye sekretariatsleder:
- KBH K - Commerce & Culture spiller en vigtig rolle som det kit, der knytter kultur- og forretningslivet sammen i en helhed. Hvis vi kan formå at få kultur og kommerce til at gå hånd i hånd, kan vi skabe oplevelser i særklasse. Og det er mit mål.
Maria Auchenberg får det daglige ledelses- og driftsmæssige ansvar for foreningen, og i samarbejde med bestyrelsen bliver det hendes opgave at sætte fokus på forretnings- og kommercieludvikling. Ligeledes bliver det hendes opgave at repræsentere KBH K i både lokale, nationale og internationale sammenhænge og sikre samarbejde med Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Kbh K - Commerce & Culture skiftede i 2014 navn fra KCC.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter