Ny Coop-strategi vil gøre op med vanetænkning
Med en ny strategi vil den nyligt udnævnte Coop-topchef bl.a. ændre måden, man betjener kunderne på.
Der er kommet nye boller på suppen hos Coop med den nye topchef Peter Høgsted ved roret.
I forsøget på at opnå en højere profitabel markedsandel allerede fra 2014 vil den nye chef blandt andet ændre måden, man betjener kunderne på, skriver Coop i en pressemeddelelse.
Peter Høgsted mener, at tiden er kommet til at tage et opgør med vanetænkning og traditioner i dansk dagligvarehandel.
- Jeg vil gerne have, at vi fremover konkurrerer mindst lige så meget på kvalitet, nye varer og opfindsomhed, som vi gør på lave priser, ugens tilbud og discount. Her vil vi gerne bidrage med at sætte en ny dagsorden, siger han i pressemeddelelsen.
Vil gøre op med dårlig madkultur
Derfor præsenterer han allerede i foråret en række konkrete initiativer, der blandt andet skal gøre op med dårlig madkultur. Derfor introducerer man en ”God Mad Dag”, hvor alle 1200 butikker i Coop kommer med tilbud på kvalitetsvarer, der skal give danskerne lyst til at lave god mad en ekstra dag om ugen.
Derudover vil man lave et seminar, hvor producenter, leverandører, eksperter og andre med interesse for højere madkvalitet inviteres til at drøfte kommende initiativer, der kan øge danskernes interesse for bedre mad. Samtidig nedsætter man et rådgivende udvalg, der kan inspirere og anspore hele Coop organisationen til fremstød, der kan give mere smag på danskernes daglige indkøb.
Og så vil man lytte meget mere til kunderne.
- I dag tager vores organisation udgangspunkt i kæderne, som kategorien (indkøberne) indretter sortiment til, som kunderne så kan vælge. Det skal fremover være omvendt: Først kundernes ønsker, så indretning af sortiment og derefter butikkerne. Konkret kommer det til at betyde, at vores indkøbere bliver ansvarlige for et meget mere kundevendt sortiment. Der vil være en større fællesmængde af varer i hver kæde og afhængig af butiksstørrelsen vil sortimentet udvides, siger Peter Høgsted.
Irma vil dog fortsat udbyde et stærkt differentieret sortiment af kvalitetsfødevarer med en høj grad af Irmas egne varemærker.
To nye direktører
Derudover vil Peter Høgsted også ændre måden organisationen arbejder sammen på.
Derfor har han udnævnt to nye koncerndirektører.
LÆS OGSÅ: Coop udnævner to koncerndirektører
- Den nemmeste måde at gøre noget for at forbedre lønsomhed, ville være her og nu at lukke en stribe butikker, der giver underskud. Men det vil vi ikke. I stedet vil vi ændre måden, vi arbejder sammen på og måden, vi angriber markedet på, siger Peter Høgsted.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter