Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop udvider loyalitetskoncept

Foto: Coop.dk



Friday den 29 November 2013 kl. 11:38 af: Freja Thorbech

Nu får de 1,3 millioner medlemmer af Coop flere fordele, der afviger lidt fra de sædvanlige.

Coop har indgået et samarbejde med Det Kongelige Teater, som giver dagligvaregigantens medlemmer 10 procents rabat på udvalgte skuespil, ballet og operaforestillinger.

- Vi synes, at vi har manglet noget på kultursiden, siger forretningsudviklingschef i Coop, Kenneth Melchior, til detailfolk.dk. 

Coop har lavet en undersøgelse blandt medlemmerne, der viser, at de gerne vil have fordele og rabatter på de varer, som de alligevel skal købe. Det får de blandt andet med de point, de opsparer på deres dagligvareindkøb, men Coop har også lavet en aftale med OK Benzin, der giver point for benzinkøb. Men også de lidt sjovere ting i hverdagen, vil de gerne have rabat på. 

- Cirka 50 procent af vores medlemmer siger, at de ønsker kulturelle tilbud blandt medlemsfordelene. Derfor er vi glade for, at Det kgl. Teater har ønsket at indgå denne aftale med Coop. For os handler det om at øge værdien af medlemskabet. Medlemmerne ejer Coop, og de skal opleve, at de får nogle attraktive og eksklusive fordele ved at være medejer af vores virksomhed, siger Kenneth Melchior.

En yngre medlemskare

Tidligere på året inkluderede Coop også kæderne Irma og Fakta i medlemsprogrammet. Det har medført, at flere unge medlemmer er kommet til. Og det er også en af grundene til, at man er begyndt at kigge mere i den kulturelle retning. For nyligt bekendtgjorde Coop, at et samarbejde med Live Nation skal sikre medlemmerne forkøbsret på billetter til store koncerter.

- Det er en naturlig videreudvikling af programmet i takt med, at der kommer flere yngre medlemmer, forklarer Kenneth Melchior. Han understreger dog, at rabataftalen med Det Kongelige Teater gerne skulle henvende sig til alle aldersgrupper.

Han fortæller, at Coop regner med at kunne løfte sløret for endnu flere af den slags fordele i den nærmeste fremtid, men præcis hvilke kan han endnu ikke afsløre.  

LÆS OGSÅ: Coop giver medlemmer forlomme i koncertkøen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD