Ny burgerkæde godt på vej til 35 restauranter
Burgerkæden Hwy 55 har åbnet to nye restauranter og har to mere på vej til foråret. McDonald's frygter ikke konkurrencen.
Den amerikanske kæde Hwy 55 har over sommeren åbnet to restauranter – en i København og en i Kolding. Og ifølge kæden vil der være åbnet to restauranter mere inden april næste år.
- Vi har en unik nicheplads på markedet, fordi vi placerer os mellem de billige fastfood-kæder og de lidt dyrere kvalitetsrestauranter. Hos os er alle råvarer lokale, friske og lækre, og der er service ved bordene, så det er mere som en restaurant. Samtidig kan vi konkurrere på priserne med de traditionelle fastfoodkæder, siger kædens danske direktør Jens Due til Business.dk.
Kæden har planer om at vokse i Danmark over de næste ti år til en størrelse på 30-35 restauranter. Det særlige ved kædens koncept er, at kunderne spiser i en diner, hvis indretning minder om en scene fra filmen Grease.
Stor konkurrence på burgermarkedet
Der er efterhånden åbnet mange nye burgerkæder i Danmark, men konkurrencen skræmmer ikke en af de helt store spillere McDonald's.
- Der kommer hele tiden nye udbydere til markedet, og det byder vi velkommen. Særligt de seneste år har vi set en stigning i nye burgerkæder, der forsøger at etablere sig på det danske marked. Samtidig stiger vores salg og antallet af daglige gæster, og alt tyder på, at vi kommer til at sætte salgsrekord i år, siger administrerende direktør for McDonald’s Danmark, Joachim Knudsen til Finans.dk.
LÆS OGSÅ: Burger King opruster til dansk burgerkrig
Læs hele artiklen på Business.dkFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter