Nu starter Coops protest-madskole
Erhvervsuddannelserne er blevet for akademiske, hvis man spørger Coop. Koncernen har nu udvalgt 58 elever til deres egen uddannelse.
I foråret annoncerede Coop, at man havde besluttet at starte sin egen uddannelse. Det skyldtes dels en protest mod de nye karakterkrav, som blev besluttet af Folketinget, og dels skyldtes det, at Coop havde svært ved at skaffe nok slagtere og bagere.
Nu har Coop så fundet 58 unge, som skal starte på Coop's madskole den 29. august. Coop kalder selv uddannelsen for usædvanlig.
- For det første er det en uddannelse, der også er gået efter unge, der ellers ville have svært ved at få en faglig uddannelse, fordi de ikke har fået mindst 02 i dansk og matematik, for det andet er de er blevet ”headhuntet” til uddannelsen, skriver Coop i en pressemeddelelse.
- Uddannelsen er et opgør mod den akademisering, der sker af håndværker-uddannelserne, uddyber Teamchef i HR, Morten Lynge Lauridsen, i pressemeddelelsen.
Langt fra alle kom ind
Optagelsen på uddannelsesforløbet har også været noget anderledes end på almindelige uddannelser. Nogle unge har selv søgt ind, mens andre er blevet indstillet af forældre eller lærere, hvorefter de er blevet kontaktet af Coop.
Næsten 700 unge har været indstillet på at starte på uddannelsen. En del af de unge har dernæst været igennem et forløb på nogle såkaldte Food Camps, hvor Coop har vurderet, om de er klar til at starte på uddannelsen. I sidste ende fik 58 lov til at starte på Coop Madskolen.
Eleverne får løn under uddannelsen og er garanteret en praktikplads. Uddannelsen tager i alt fire år. Den foregår i samarbejde med Zealand Business College på Sjælland. De fysiske rammer er hos ZBC, dels i Roskilde, dels i Ringsted, skriver Coop. Coops chefkok Claus Holm, bliver en af underviserne på madskolen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter