Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Nu kåres Danmarks sødeste kassedame igen

På billedet ses Gurli, der vandt første gang prisen blev uddelt i 2014.
Foto: Hjemmet



Wednesday den 6 January 2016 kl. 10:49 af: Lise Møller Schilder

For tredje år i træk skal Danmarks sødeste kassedame kåres. Prisen kan også gå til en mand, siger ugebladet Hjemmet, som står bag konkurrencen.

Hvis du altid bliver modtaget med et smil og god personlig service i din lokale købmand, så kan det være, at du skal indstille personen bag smilet til prisen 'Danmarks sødeste kassedame'. Konkurrencen afholdes af ugebladet Hjemmet, og læserne har de sidste to år vist stor interesse.

Sidste år afgav 10.000 kunder deres stemme i konkurrencen, der endte med, at 21-årige Rosa Andersen fra Lidl i Grenaa løb med prisen. Hun modtog derfor en check på 10.000 kroner.

- De to foregående år har vi fået rigtig mange nominerede fra hele landet, og det håber vi også, der vil komme i år, siger chefredaktør på Hjemmet Marianne Gram i en pressemeddelelse.

Mænd kan også nomineres

Prisen hedder godt nok Danmarks sødeste kassedame, men det betyder ikke, at man ikke kan nominere mænd til prisen. 

- Flere gange om ugen gør landets kassedamer m/k en forskel for rigtig mange af os. Med en ekstra personlig service og et smil på læben gør han eller hun hverdagen bedre – og det skal værdsættes, skriver Hjemmet i sin pressemeddelelse.

Her forklarer chefredaktør Marianne Gram også, at mange kunder bruger meget krudt på at forklare, hvorfor deres kassedame m/k er rigtig dygtig.

- Vi får nogle meget personlige nomineringer, hvor folk rigtigt gerne vil takke for den hjælp og ikke mindst den opmærksomhed, de får, når de er ude at handle, forklarer hun.

For at nominere en person kan man skrive til mailadressen: [email protected]

Man kan også indstille per brev til adressen: Hjemmet, Postboks 252, 2900 Hellerup. Mærk kuverten 'Danmarks sødeste kassedame'. Afstemningen lukker den 18. januar 2016.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Så grimt taler kunder til kassedamen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD