Nu er det officielt: Reklameafgiften droppes
Regeringen dropper nu den omdiskuterede reklameafgift. Godt, lyder det fra Dansk Erhverv, der mener den ville have ramt detailhandlen skævt.
Der har været talt om det længe, men nu er det offificelt.
Regeringen vælger nu at droppe den udskældte reklameafgift.
LÆS OGSÅ: Forhandlinger om reklameafgift er gået i hårdknude
Det sker, fordi hensigten med afgiften på husstandsomdelte reklamer var at nedbringe mængden af reklamer af hensyn til miljøet. Mængden af reklamer er dog allerede faldet markant, selvom afgiften endnu ikke er trådt i kraft. Dermed bortfalder grundlaget for indførelsen af afgiften, der ellers blev vedtaget ved finansloven for 2012.
- Reklameafgiften er blevet overhalet af virkeligheden. Vi har set et uventet stort fald i reklamemængden, og det betyder, at det oprindelige formål med afgiften faktisk er indfriet. Meget tyder på, at markedet via den naturlige digitale udvikling bevæger sig i retning af et markant mindre papirforbrug. Det er glædeligt, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en udtalelse.
Ville have ramt skævt
Hos Dansk Erhverv er man glad for, at regeringen nu vælger at droppe afgiften, som erhvervsorganisationen mener ville have ramt blandt andet detailhandlen skævt.
- Det er rigtigt at droppe reklameafgiften. De danske virksomheder skal kunne levere vækst og arbejdspladser, og det fremmer man ikke ved at indføre nye afgifter, som øger omkostningerne, hæver priserne, mindsker prisgennemsigtigheden og skævvrider konkurrencen, siger Lotte Engbæk Larsen, der er markedschef i Dansk Erhverv.
Afskaffelsen medfører et hul på 190 millioner kroner i finansloven, der blandt andet skal finansieres med en indeksering af afgifterne på cigaretter og tobak i forsøget på at understøtte folkesundheden.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Flere 'nej takkere' kan tvinge detailhandlen til nytænkning
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter