Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Møbelkæder satser på særligt talentspor

Sidste år modtog Ilva og Idemøble 1.100 ansøgninger - kæderne skal bruge i alt 28 elever i år
Foto: PR



Monday den 25 January 2016 kl. 09:38 af: Søren Duran Duus

Som noget nyt sætter elevuddannelsen hos Ilva og Idemøbler fokus på at opbygge ledelsesmæssige kompetencer hos eleverne.

Det vrimler for tiden med masser af nyheder om elevuddannelser og nye tiltag i uddannelserne i den danske detailbranche.

Nu oplyser to af landets største møbelkæder Ilva og Idemøbler, at de søsætter en kampagne for at tiltrække elever i hele landet.

Som noget nyt sætter elevuddannelsen hos Ilva og Idemøbler fokus på at opbygge ledelsesmæssige kompetencer hos eleverne. Det sker på et særligt talentspor, der er obligatorisk for alle, der består af et akademifag, som ruster eleverne til at blive kommende ledere.

- Talentsporet er helt unikt for vores elevuddannelse. Vi vil tiltrække de bedste elever – og derfor skal vi også kunne tilbyde noget helt særligt.

- Samtidig vil vi naturligvis gerne klæde vores elever på, da vi målretter uddannelsen til at skabe grundlaget for udviklingen af kommende butikschefer, siger Karina Kjær Olesen, ansvarlig for elevuddannelsen hos Ilva og Idemøbler, i en meddelelse til pressen.

LÆS OGSÅ: Jysk jagter elever - tilbyder studietur til udlandet

Skal bruge i alt 28 elever

Undervisningen er en kombination af skoleophold og praktisk erfaring gennem at være i en butik. 

Undervisningen er på Himmerland Golf & Spa Ressort, hvor selve undervisningen gennemføres med hjælp fra undervisere fra Tradium i Randers – og hvor eleverne efter skoletid har stor mulighed for at benytte sig af faciliteterne på Himmerland Golf & Spa Ressort, som blandt andet består af svømmehal, spa, bowling, golf og naturoplevelser.

Udover opholdet i butik og på Himmerland Golf & Spa Ressort besøger eleverne også nogle af Ilvas og Idemøblers danske leverandører i løbet af uddannelsen. Fokus er her – ifølge Karina Kjær Olesen – at give eleverne et indblik i de produktionsprocesser og tanker, som ligger bag det endelige produkt, der skal sælges i butikkerne.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked åbner Business College

Ilva og Idemøbler skal bruge i alt 28 elever rundt om i landet – og uddannelsen er populær: sidste år modtog kæderne hele 1.100 ansøgninger.

Idemøbler og Ilva er ejet af Iddesign – og derfor har de to kæder en fælles elevuddannelse.

LÆS OGSÅ: Ikea satser mere på egne uddannelser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD