Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

20-årig elev hos Ikea vil være varehuschef

Peter Pontoppidan på 20 år drømmer om engang at blive varehuschef i Ikea
Foto: Ikea



Tuesday den 12 January 2016 kl. 08:31 af: Søren Duran Duus

- Mit mål er at være varehuschef som 30-årig, men måske kan jeg strække den, til jeg er 32 år, siger salgsassistentelev Peter Pontoppidan. Læs miniportræt af en ambitiøs Ikea-elev.

Ambitionerne er enorme hos det svenske boligvarehus Ikea, som vader i succes verden år.

Hos 20-årige Peter Pontoppidan, som er elev på andet år som salgsassistent hos Ikea i Gentofte, fejler ambitionerne bestemt heller ikke noget.

Det lægger den målrettede elev heller ikke skjul på i et interview med detailfolk.dk.

Det sker i anledningen af, at Ikea i Danmark mandag skød årets elevkampagne i gang, som detailfolk.dk har skrevet om i artiklen 'Ikea satser mere på egne uddannelser'.

- Jeg vil beskrive mig selv som praktisk anlagt, ambitiøs og meget målrettet. Jeg har i flere år drømt om engang at blive varehuschef her i Ikea. Mit mål er at være varehuschef som 30-årig, men måske kan jeg strække den, til jeg er 32 år, lyder det uden tøven fra Peter Pontoppidan.

Som 14-årige søgte Peter Pontoppidan job hos Ikea som vognskubber, men han kunne ikke få jobbet på grund af sin for unge alder. Året efter blev ansat som servicemedarbejder på deltid, inden han i september 2014 begyndte som salgsassistentelev i det samme Ikea-varehus i Gentofte nordvest for København.

LÆS OGSÅ: Årets danske detailelev 2015: Jeg vil hele tiden udfordres

Er vokset op i Ikea-familien

- Jeg elsker at hjælpe og have ansvar, og jeg forsøger altid at opsøge eller gribe muligheden for at påtage mig en opgave eller et ansvar, siger Peter Pontoppidan, som step-by-step går efter at stige i graderne hos Ikea.

- Jeg vil gerne være leder. Først som ansvarlig for mit eget team i en afdeling for til sidst at blive varehuschef, når jeg har alle mine værktøjer på plads.

LÆS OGSÅ: Ikea leverer endnu et rekordregnskab

Når Peter Pontoppidan til august afslutter sin elevtid som salgsassistent, vil han søge ind som lederaspirant hos Ikea eget uddannelsesforløb. Interessen for og kendskabet til det svenske boligvarehus er Peter Pontoppidan så at sige nærmest født med.

- Både min mor og min mors mand arbejder i Ikea. Som lille var jeg med min mor på arbejde, så man kan godt sige, at jeg er vokset op i Ikea-familien, siger Peter Pontoppidan.

Satser mere på egne uddannelser

Som detailfolk.dk skrev mandag, har Ikea særligt fokus på, hvem eleverne er og på deres værdier, når Ikea optager elever på sine uddannelsesforløb.

- Dermed ikke sagt, at vi ikke også fokuserer på den ungdomsuddannelse, de kommer med, for det gør vi, som Ikeas Talent Manager, Charlotte Jensen, forklarede.

Ikea tilbyder uddannelse inden for salg, logistik, restaurant, kantine samt dekoration og indretning.

Boligvarehus-kæden har i år mere fokus på selv at uddanne og udvikle medarbejdere - og ‘derved skabe et godt fundament for fremtiden’.

LÆS MERE I: Ikea satser mere på egne uddannelser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD