Møbelhus med internationale ambitioner skifter topchef
- Ambitionen er at få os etableret som et internationalt designbrand, lyder det fra Fredericia Furniture, der 1. september får ny ledelse.
Der er gang i udskiftningerne på topposterne i den danske detailbranche.
Mandag morgen skrev vi her på detailfolk.dk, at Kenneth W. Nørgaard fra 1. september er ny administrerende direktør for Babysam.
LÆS: Erfaren herre fra detailbranchen ny topchef i Babysam
Og senere mandag meddelte butikskæden Tiger, at Ole Andersen, bestyrelsesformand i Zebra A/S, som er moderselskabet for Tiger-butikkerne, 'på grund af travlhed og andre opgaver' har besluttet at træde tilbage som formand og udtræde af bestyrelsen. I stedet bliver Vagn Sørensen valgt som ny bestyrelsesformand for Tiger i løbet af de næste par måneder.
LÆS: Tiger afslører ny sværvægter som bestyrelsesformand
Hos Fredericia Furniture bliver det nu offentliggjort, at Kaja Møller per 1. september overtager chefstolen efter Thomas Graversen. Ifølge et af Danmarks ældste designhuse er udnævnelsen af Kaja Møller 'et vigtigt og naturligt skridt' i forbindelse med realiseringen af virksomhedens vækstplan for de kommende år.
- Vi har investeret markant og oplever vækst i omsætning og markedsandele. Men jeg må også erkende, at tiden er løbet fra vores ejerlederstruktur. Nu skal vi have alles kompetencer sat bedst muligt i spil i forhold til de mål, vi har sat os. Kaja er den rigtige til at styre vores vækstplaner igennem og effektivisere driften. Jeg fortsætter med ansvaret for det, der altid har ligget mig nærmest, vores design og produkter, fortæller Thomas Graversen.
LÆS OGSÅ: Efter massive problemer: Det lysner for Idemøbler og Ilva
Store internationale ambitioner
Fredericia Furniture har gennemgået en positiv udvikling de sidste par år, hvor virksomheden har implementeret første del af en femårig strategi- og vækstplan. Fredericia Furniture leverede 15 procent vækst i omsætningen i 2014 og forventer ligeledes en tocifret omsætningsvækst i 2015.
- Ambitionen er at få os etableret som et internationalt designbrand. Vi henter p.t. cirka 30 procent af vores omsætning uden for landets grænser. Med Danmarks renommé inden for designmøbler er potentialet stort.
- Danske møbelklassikere af blandt andet Børge Mogensen er en del af vores DNA, og vil stadig have et stort fokus for os, men derudover vil vi udvikle kategorien af contemporary møbler, så vi rammer både kontrakt- og boligmarkedet bredere – også internationalt, siger Kaja Møller i en pressemeddelelse.
Erfaren ny topchef
Kaja Møller har siddet i Fredericia Furnitures bestyrelse siden januar 2013, indtil hun i juni 2014 blev bedt om at indgå i virksomhedens ledelse som COO.
Hun har over 20 års erfaring fra ledende stillinger inden for blandt andet bolig og design. Hun har blandt andet været Senior Vice President i Business Management hos Georg Jensen, indkøbsdirektør i Magasin Du Nord og Brand Director hos IC Group.
Kaja Møller har ifølge Fredericia Furniture særlig stor erfaring inden for implementering af virksomhedsstrategier og forandringsledelse med henblik på vækst, øget produktivitet og forbedret bundlinje.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter