Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Efter massive problemer: Det lysner for Idemøbler og Ilva

Foto: ID Design



Wednesday den 19 August 2015 kl. 15:18 af: Søren Duran Duus

Ifølge topchef hos Idemøbler og Ilva, Michael Christiansen, er de to møbelkæder nu endelig ved at få løst de enorme leveringsproblemer.

Som vi her på detailfolk.dk har skrevet i flere artikler de seneste måneder, har ID Design, som står bag Idemøbler og Ilva, haft enorme leveringsproblemer på grund af implementering af et nyt it-system samtidig med flytning af lager.

Men nu ser det ud til at lysne for de to møbelkæder til stor glæde for de mange ventende og utilfredse kunder, lyder meldingen fra Michael Christiansen, administrerende direktør i ID Design.

- Hver dag, får vi leveret flere varer ud. Men vi er ikke i mål endnu, siger Michael Christiansen til TV 2.

Direktøren ønsker ikke at komme med et konkret bud på, hvornår problemerne endeligt er løst.

LÆS OGSÅ: Shitstorm mod møbelkæder fortsætter: Netbutikker lukket ned

LÆS OGSÅ: Møbelkæder i modvind på Facebook

Michael Christiansen ønsker heller ikke at komme ind på, hvor mange kunder der er berørt af it-fejlene, ligesom han heller ikke ønsker at oplyse, hvor mange kunder der har valgt at opsige deres ordre og i stedet få pengene tilbage.

Lars Larsen opkøbte i 2013 selskabet ID Design, der som forklaret står bag Idemøbler og Ilva. Det betød, at de to kæder skulle have et nyt, fælles it-system, og det har ifølge Michael Christiansen medført enorme udfordringer.

Detailfolk.dk har ønsket et uddybende interview med Michael Christiansen, men han siger, at han ikke har mere at fortælle på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Jyske muskler bag Ilvas planer om at udvide på landsplan

LÆS OGSÅ: Detailgigant overtager Ilva og Idemøbler 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD