Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Hastigt voksende Tiger afslører ny sværvægter som formand

Foto: detailfolk.dk



Om Tiger

Tiger er en hastigt voksende danskejet butikskæde med et bredt udvalg af originale og praktiske varer hovedsagelig med eget brand og design. Tiger åbnede sin første butik i København i 1995. I løbet af 2014 åbnede Tiger 124 nye butikker og gik ind i fem nye lande. Tiger har 489 butikker i 25 lande.

Monday den 24 August 2015 kl. 11:09 af: Søren Duran Duus

Den danskejede butikskæde får ny mand for enden af bordet ved bestyrelsesmøder. Det er det rette tidspunkt, lyder det fra ejeren.

Mandag meddeler butikskæden Tiger, at Ole Andersen, bestyrelsesformand i Zebra A/S, som er moderselskabet for Tiger-butikkerne, 'på grund af travlhed og andre opgaver' har besluttet at træde tilbage som formand og udtræde af bestyrelsen.

I stedet bliver Vagn Sørensen valgt som ny bestyrelsesformand for Tiger.

- Ole Andersen har været en fremragende bestyrelsesformand og har gjort et stort stykke arbejde for Tiger. I løbet af Ole Andersens to og et halvt år som formand for bestyrelsen har Tiger mere end fordoblet antallet af butikker, medarbejdere, omsætning og resultat. Samtidig er ledelsen blevet styrket, og der er blevet opbygget en stærk organisatorisk struktur, som vil gøre den fortsatte ekspansion mulig.

Fuld fart på

- Som ejere er vi kede af, at Ole Andersen forlader bestyrelsen, men er samtidig meget glade for, at Vagn Sørensen er klar til at tage over. Både Ole Andersen og Vagn Sørensen er industrielle rådgivere for EQT, og jeg er sikker på, at det bliver en nem overgang både for firmaet og bestyrelsen, siger Morten Hummelmose, partner hos kapitalfonden EQT.

Tiger-kæden åbnede sidste år i gennemsnit mere end to butikker om ugen, 122 i alt, og havde ved udgangen af 2014 411 butikker i 26 lande. Da sidste års årsregnskab blev præsenteret i maj, kom det frem, at Tigers omsætning var steget 44 procent til 2,5 milliarder kroner i 2014, mens resultatet på bundlinjen endte på 195,7 millioner kroner mod 147,7 millioner kroner året før.

LÆS OGSÅ: Tiger i vild vækst: Fremlægger nyt rekordregnskab

Erfaren erhvervsmand

Den afgående bestyrelsesformand for Tiger, Ole Andersen, forlader bestyrelsen med oprejst pande, siger han.

- Det går godt for Tiger. Strategien er klar, den organisatoriske rygrad er på plads, og virksomheden leverer de ønskede resultater. Jeg mener, det er det rigtige tidspunkt for Tiger at få en ny bestyrelsesformand. Jeg har været glad for tiden som bestyrelsesformand, og selv om jeg vil savne kontakten med Tiger, er jeg nået frem til, at det er det rigtige tidspunkt at træde tilbage på, siger Ole Andersen, som overleverer posten til Vagn Sørensen i løbet af de næste par måneder.

Vagn Sørensen, der er industriel rådgiver for EQT, har været og er formand for en række af EQT’s porteføljeselskaber, herunder KMD, Scandic Hotels og SSP Group, der for nylig blev børsnoteret på London Stock Exchange.

Jacob Bier, der er bestyrelsesmedlem og var formand for Tigers bestyrelse indtil 2013, bliver næstformand.

Tiger har i dag 489 butikker i 25 lande.

LÆS OGSÅ: Tiger-stifter: Derfor er Tiger en succes



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD