Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Tigeren får kongelig hæder

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 26 February 2015 kl. 10:30 af: Lise Møller Schilder

Folkene bag Tigerbutikkerne modtager nu en æresmedalje fra HKH Prins Henrik for at have klaret sig rigtig godt på det engelske marked.

Hvis man klarer sig rigtig godt i udlandet, får man ikke kun glæde af en sort bundlinje. Man kan også få glæde af en kongelig medalje - mere præcist HKH Prins Henriks Æresmedalje.

Den blev i går tildelt til Tiger Ratail Ltd. for at have erobret store dele af det engelske marked. Medaljen blev overrakt af ambassadør Claus Grube.

Tiger åbnede sin første butik i England i 2005 og fik senere stor succes med deres anden butik i Hammersmith West London. 

- Butikken i Hammersmith har været et omdrejningspunkt i at udvikle Tiger til det globale brand, det er i dag. Den butik har bevist, at konceptet med de sjove og inspirerende produkter også er attraktivt uden for Skandinavien, og at virksomhedens produkter, kundeservice og humor begår sig godt på tværs af grænser,” siger Tina Schwarz i en pressemeddelelse.

Tina Schwarz er Marketing Director i Zebra A/S, der ejer den danske kæde Tiger A/S.

Udvider i England
Siden 2005 er Tiger Retail UK Ltd. vokset med 30 butikker med i alt 450 ansatte.Tiger Retail UK Ltd. er et joint venture mellem Zebra A/S og Philip Bier, der, foruden at være Managing Director, ejer 50 procent af Tiger Retail UK Ltd.

Philip Bier regner desuden med at udvide endnu mere i 2015.

- Tiger Retail er veletableret in Sydøstengland, og befolkningen har et højt kendskab til brandet. Vi forventer at åbne 8-10 butikker i 2015, og på seks af dem har vi allerede fundet passende butikker, og lejekontrakterne er underskrevet,” siger Philip Bier i pressemeddelelsen.

Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje tildeles personer, distributører eller danske virksomheder med hjemsted i udlandet. Prisen gives som anerkendelse for en fremragende indsats for at fremme afsætningen af danske produkter og tjenesteydelser i udlandet over en årrække. Udover Tiger Retail UK Ltd. fik Nordic Seafood UK Ltd også tildelt æresmedaljen i går. 

LÆS OGSÅ: Tiger på vej til USA
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD