Møbelgiganter styrker leveringsevnen med sang og dans
To af landets store møbelkæder har forbedret leveringen fra deres varelager med sang, dans og besøg fra Hjem-Is.
Hos Idémøbler og Ilva har de haft held til at styrke leveringen fra kædernes centrale lager markant. Det er sket ved hjælp af utraditionelle metoder, som blandt andet inkluderer musik, gymnastik, en danselærer, gode pølser og en hjem-is-bil.
Centrallageret kan nu præstere en 98 procents leveringssikkerhed inden for kun to dage til over 40 bolighuse i de to kæder. Og det kommer kunderne til gode.
- Det er ingen hemmelighed, at vi tidligere har kæmpet med for dårlig leveringssikkerhed til kunderne – blandt andet på grund af nyt IT-system samt centralisering af lagerfunktionerne fra flere steder i Danmark til nu at ligge i Vejle – så derfor er vi her på lageret ekstra stolte over, hvor langt vi er nået på så kort tid, udtaler logistikchef Jakob Andersen i en pressemeddelelse.
- Jeg tør godt sige, at vores leveringskvalitet i dag er blandt de absolut bedste i branchen, siger han.
Skal indspille en musikvideo
Øget sammenhold og større tilfredshed blandt medarbejderne har været nøglerne til forbedringerne. Til det formål har lageret for eksempel haft besøg af en Hjem-Is-bil, der kørte rundt på lageret, men også mange andre tiltag er blevet gennemført.
Hver fredag morgen bliver medarbejderne nu også undervist af en danselærer og en musiklærer. Planen er, at medarbejderne skal indspille en musikvideo med deres egen logistiksang.
- Samtidig investerer vi for første gang i meget lang tid i personlig og faglig uddannelse af medarbejderne, målet er fastholdelse, samarbejde, ansvar og udvikling – til glæde for medarbejderne og for vores kunder,siger Jakob Andersen.
LÆS OGSÅ: Efter kundeklager: Coop-direktør lover bedre netbutik
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter